Christina Egelund | |
Parti | Moderaterne Fra 2022. Liberal Alliance Indtil 20 oktober 2019. |
Kreds | Nordjylland |
Christina Egelund (født 9 december 1977 i Hjørring) er nuværende minister for Moderaterne og tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance.
Biografi
Christina Egelund studerede i nogle år litteratur og sprogvidenskab i Paris. Hun har blandt andet arbejdet som sælger, public affairs direktør, akademichef, udvikler og selvstændig. Hun har været bestyrelsesmedlem for VisitDenmark.
Ved folketingsvalget i 2015 blev Egelund valgt til Folketinget for Liberal Alliance. Hun blev dog ikke genvalgt ved det efterfølgende valg i 2019, hvor Liberal Alliance var tæt på at ryge under spærregrænsen og kun fik fire mandater. Efter valget meldte Egelund sig helt ud af Liberal Alliance og stiftede i stedet partiet Fremad sammen med Simon Emil Ammitzbøll-Bille som ligeledes havde forladt Liberal Alliance. Partiet lykkedes dog ikke at indsamle de nødvendige vælgererklæringer og i 2020 nedlagde de igen partiet. Efter partinedlæggelsen annoncerede Egelund sit exit fra dansk politik.
Få år efter blev Egelund dog igen involveret i politik. Hun havde sluttet sig til Lars Løkke Rasmussens nystiftede parti Moderaterne, dog uden nogen større annoncering heraf. Hun var derudover heller ikke at finde på stemmesedlen ved folketingsvalget i 2022. Da Moderaterne indgik i regering med Socialdemokratiet og Venstre blev Egelund tilbudt posten som uddannelses- og forskningsminister, og denne post takkede hun ja til.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 18 juni 2015 – 5 juni 2019
Ministerposter
- Uddannelses- og forskningsminister: 15 december 2022 – nu
Andre hverv
- Formand for Liberal Alliances folketingsgruppe: 2018 – 2019
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Ft.dk/… (Folketinget)
- Regeringen.dk/… (Regeringen)