Venstre er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1870 og har været repræsenteret uafbrudt i Folketinget siden.

Partiets nuværende leder er folketingsmedlem og tidligere minister Troels Lund Poulsen.

Venstre

Historie

Det Forenede Venstre

Venstre havde eksisteret i et uofficielt og vagt omfang inden 1870. Medlemmerne af Rigsdagen indgik i forskellige grupperinger, hvoraf flere var tilknyttede til de liberale, demokratiske og agrariske fløje. Disse var venstreorienterede standpunkter, sammenlignet med det konservative Højre. Disse venstreorienterede medlemmer var delt op i adskillige uofficielle grupperinger.

Blandt disse grupperinger var grupper centeret omkring et Rigsdagsmedlem, som fungerede som leder for gruppen. Eksempler på sådanne ledere er Anton Frederik Tscherning og Jens Andersen Hansen. Begge af disse fungerede også som ledende skikkelser for Bondevennernes Selskab. Bondevennerne var en anden gruppering, som havde eksisteret siden den 5. maj 1846. Bondevennerne var modstandere af Højre, og varetog bøndernes og husmændenes interesser i Rigsdagen.

I juni 1870 forenede de forskellige liberale grupperinger under partiet det Forenede Venstre. Folketingsvalget i 1872 blev det første valg med egentlige partier, og her opnåede det Forenede Venstre 65 medlemmer mod Højres 37. Partiet forblev klart det største i Folketinget de næste mange folketingsvalg, men da Højre fortsat sad på flertallet i Landstinget formåede Venstre ikke at danne regering før 1905. Folketingsvalget i 1884 blev Venstres historisk bedste valgresultat, med 80 medlemmer mod 20 til Højre og 2 til Socialdemokratisk Forbund.

Moderate og Radikale

Omkring 1890 var det Forenede Venstre fortsat delt i forskellige grupperinger. En af disse grupper var ledet af Frede Bojsen, som sammen med en række medlemmer af Rigsdagen dannede partiet Moderate Venstre – også kaldt det Forhandlende Venstre. Denne splittelse nærmest halverede det Forenede Venstre. Ved folketingsvalget i 1892 fik det Forenede Venstre 33 medlemmer, hvorimod det Moderate Venstre fik 36. Dette valg var første gang siden partidannelserne omkring 1870, at det Forenede Venstre ikke var Folketingets største parti.

I 1895 skiftede det Forenede Venstre navn til Venstrereformpartiet. Partiet genvandt hurtigt deres vælgertilslutning, og ved folketingsvalget i 1895 fik Venstrereformpartiet 53 medlemmer og var igen Folketingets største parti. Efter folketingsvalget i 1901 dannede Venstrereformpartiet for første gang regering, med Johan Henrik Deuntzer som statsminister. De efterfølgende tre statsministre kom også fra Venstrereformpartiet: Jens Christian Christensen, Niels Neergaard og Ludvig Holstein-Ledreborg.

I starten af 1905 blev en gruppe af politikere ekskluderet fra Venstrereformpartiet. Disse medlemmer var meget utilfredse med Venstrereformpartiets generelle politiske retning, og ønskede en mere liberal og demokratisk politik. Disse politikere dannede det Radikale Venstre. Allerede efter folketingsvalget i 1909 kom dette nye parti til magten, og Venstrereformpartiet måtte agere oppositionsparti indtil det næste folketingsvalg i 1910.

Venstre i opposition

I 1910 indgik det Moderate Venstre i Venstrereformpartiet, som derefter skiftede navn til Venstre. Efter folketingsvalget i 1910 blev Klaus Berntsen fra Venstre statsminister. Han var efterfulgt af to korte forretningsministerier og derefter blev Niels Neergaard atter statsminister. I 1924 fik Socialdemokratisk Forbund deres første statsminister i form af Thorvald Stauning, og Venstre blev igen oppositionsparti. Ved det efterfølgende folketingsvalg i 1926 generobrede Venstre regeringsmagten, med Thomas Madsen-Mygdal blev statsminister.

Madsen-Mygdal var efterfulgt af en lang periode med socialdemokratiske statsministre. Under Danmarks besættelse var Venstre en del af samlingsregeringer. Efter krigen sad Venstre på regeringsmagten fra 1945 – 1947, med Knud Kristensen som statsminister. Fra 1950 – 1953 var Venstre igen i regering, denne gang sammen med det Konservative Folkeparti. Erik Eriksen var statsminister i denne periode. Ud over disse nævnte perioder sad Socialdemokratisk Forbund på regeringsmagten i næsten fyrre år, fra 1929 – 1968.

Skiftende regeringer

I 1968 kom Venstre igen i regering. Ved folketingsvalget i 1968 sad det Konservative Folkeparti, Venstre og det Radikale Venstre på flertallet i Folketinget, og de tre partier indgik sammen i regering. Radikale Venstre var det mindste af de tre partier, men det var alligevel de Radikales Hilmar Baunsgaard som blev statsminister. Blandt Venstres ministre i denne regering sad Poul Hartling som udenrigsminister.

Efter endnu to Socialdemokratiske regeringer kom Venstre igen til regeringsmagten efter Jordskredsvalget i 1973. Med 22 mandater fik Venstre et betydeligt valgnederlag, men Poul Hartling blev alligevel statsminister for en mindretalsregering bestående kun af Venstre. Socialdemokratiet og Venstre sad sammen i regering i et kort periode fra 1978 – 1979,

Fra folketingsvalget i 1977 og frem til 1990 lå Venstre stabilt på 19 – 22 mandater. Valgresultatet fra 1987, hvor Venstre fik 19 mandater, er partiets dårligste resultat til dato. Stabiliteten på ca. 20 mandater gjorde at Venstre ikke blev et af de største partier, hvilket gjorde det svært for dem af danne regering. I 1982 indgik Venstre i regering under Poul Schlüter fra de Konservative. Dette samarbejde varede frem til 1993.

Venstre blev valgt ind i Europa-Parlamentet ved det første danske Europa-parlamentsvalg i 1979, og har været repræsenteret med 2–5 mandater siden. Partiets bedste Europa-Parlamentsvalg ved valget i 1999, hvor 5 af Danmarks 16 mandater blev vundet af Venstre.

Venstre i nyere tid

Ved folketingsvalget i 1990 havde partiet formået at vende den lave vælgertilslutning. Ved valget fik Venstre 29 mandater og ved det efterfølgende valg i 1994 fik de 42 mandater. Partiet var igen blandt de største. I 1998 blev Anders Fogh Rasmussen formand for Venstre, og efter folketingsvalget i 2001, hvor Venstre vandt 56 mandater, dannede Fogh Rasmussen regering sammen med det Konservative Folkeparti. Fogh Rasmussen fortsatte som statsminister indtil 2009 hvor Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten.

Efter folketingsvalget i 2011 mistede Venstre dog regeringsmagten, men den blev genvundet i 2015. Her blev Lars Løkke Rasmussen igen statsminister. Efter en kort periode som mindretalsregering med kun Venstre, blev Konservative Folkeparti og Liberal Alliance inkluderet i regeringen i 2016.

Ved folketingsvalget i 2019 mistede Lars Løkke Rasmussen statsministerposten til Socialdemokratiet. Efter dette valg blev Lars Løkke Rasmussen afsat som leder af partiet. I 2021 forlod han partiet og startede partiet Moderaterne. Jakob Ellemann-Jensen blev partiets nye leder, og efter folketingsvalget i 2022 indgik han i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Ledere

#	Leder	Periode
-	?	1870 – 1895
1	Jens Christian Christensen	1895 – 1924
2	Niels Neergaard	1924 – 1929
3	Thomas Madsen-Mygdal	1929 – 1941
4	Knud Kristensen	1941 – 1949
5	Edvard Sørensen	1949 – 1950
6	Erik Eriksen	1950 – 24. maj 1965
7	Poul Hartling	24. maj 1965 – 1977
8	Henning Christophersen	1977 – 23. juli 1984
9	Ulle Ellemann-Jensen	23. juli 1984 – 18. marts 1998
10	Anders Fogh Rasmussen	18. marts 1998 – 17. maj 2009
11	Lars Løkke Rasmussen	17. maj 2009 – 31. august 2019
12	Kristian Jensen (a.i.)	31. august 2019 – 21. september 2019
13	Jakob Ellemann-Jensen	21. september 2019 – 23. oktober 2023
14	Stephanie Lose (a.i.)	23. oktober 2023 – 18. november 2023
15	Troels Lund Poulsen	18. november 2023 – nu

Repræsentation

Valgresultater

Europa-Parlamentet

Regionsråd

Medlemmer

Listen er ufuldstændig.

Folketinget

• Hans Andersen (2001–2007, 2011–nu)
• Christian Friis Bach (2024–nu)
• Heidi Bank (2019–2022, 2023–nu)
• Marie Bjerre (2019–nu)
• Erling Bonnesen (2004–nu)
• Morten Dahlin (2019–nu)
• Thomas Danielsen (2011–nu)
• Louise Schack Elholm (2007–nu)
• Karen Ellemann (2007–nu)
• Søren Gade (2001–2010, 2015–2019, 2022–nu)
• Preben Bang Henriksen (2011–nu)
• Jacob Jensen (2005–nu)
• Peter Juel-Jensen (2007–nu)
• Jan Ejnar Jørgensen (2011–nu)
• Lars Christian Lilleholt (2001–nu)
• Sophie Løhde (2007–nu)
• Anni Matthiesen (2011–nu)
• Christoffer Aagaard Melson (2019–nu)
• Torsten Schack Pedersen (2005–nu)
• Troels Lund Poulsen (2001–nu)
• Erik Veje Rasmussen (2025–nu)
• Hans Christian Schmidt (1994–nu)
• Linea Søgaard-Lidell (2022–nu)
• Kim Valentin (2019–nu)

Ministre

• Marie Bjerre (2022–nu)
• Morten Dahlin (2023–nu)
• Thomas Danielsen (2022–nu)
• Jacob Jensen (2022–nu)
• Stephanie Lose (2023–nu)
• Sophie Løhde (2015–2019, 2022–nu)
• Torsten Schack Pedersen (2024–nu)
• Troels Lund Poulsen (2007–2011, 2015–2019, 2022–nu)

Europa-Parlamentet

• Asger Christensen (2019–nu)
• Morten Løkkegaard (2009–2014, 2016–nu)

Regionsråd

Kommunalråd

Tidligere medlemmer

Se siden for medlemmer af Venstre for tidligere medlemmer.

Kilder

• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
• Dr.dk/… (DR)
• Venstre.dk/… (Venstre)