Folketingsvalget i 2019 blev afholdt 5. juni 2019. Den samlede stemmeprocent i hele Rigsfællesskabet var på 84,14%.

Folketingsperioden efter valget varede fra 2019 – 2022.

Forrige folketingsvalg var folketingsvalget 2015.
Næste folketingsvalget var folketingsvalget 2022.

Folketingsvalget 2019

Historie

Baggrund

Efter folketingsvalget 2015 havde Venstre vundet regeringsmagten med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Efter en periode alene i regering, forhandlede Venstre sig frem til en ny regering med de Konservative og Liberal Alliance i 2016. Sidstnævnte måtte give store indrømmelser i denne regering, hvilket kraftigt påvirkede deres resultater i meningsmålinger, hvor de ofte var tæt på spærregrænsen. Denne regering var afhængig af Dansk Folkeparti som støtteparti.

Dansk Folkeparti havde fået et godt valg i 2015, hvor de var blevet næststørst. Denne succes blev dog ikke vekslet til regeringsmagt, heller ikke da Venstre skulle forhandle ny regering i 2016. Indtil 2019 havde partiet ligget stabilt i meningsmålingerne, men dalede herefter kraftigt. DFs manglende succes med at påvirke regeringen og nye partier med lignende mærkesager var mulige årsager til det kraftige fald i meningsmålingerne.

Et af disse partier var Nye Borgerlige. Partiet havde stram udlændingepolitik som klar mærkesag, og lagde ud med at fremlægge tre ‘ufravigelige krav’ hvis de skulle støtte en regering. Disse krav lød på asylstop, krav til selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom. Partiet blev opstillingsberettiget den 6. oktober 2016.

Den 14. oktober 2017 blev Kristendemokraterne opstillingsberettiget. Partiet havde stillet op ved alle folketingsvalg siden 1971, men havde ikke opnået valg siden 2001.

Klaus Riskær Pedersen var tidligere Europa-Parlamentsmedlem for Venstre, og havde afsonet en fængselsstraf for økonomisk kriminalitet. Efter endt straf havde han forgæves forsøgt at stille op for Alternativet og Kristendemokraterne, før han stiftede sit eget parti. Han opkaldte partiet efter sig selv, og partiet Klaus Riskær Pedersen blev opstillingsberettiget den 27. februar 2019.

Få måneder senere trådte endnu en kontroversiel person ind i dansk politik, da Rasmus Paludan stiftede partiet Stram Kurs. Paludan og hans parti havde været synlig i medierne gennem koranafbrændinger og demonstrationer mod indvandring. Den 6. maj 2019 blev partiet opstillingsberettiget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valg 7. maj 2019 til afholdelse 5. juni 2019.

Valgkampen

Under valgkampen var partiernes ledere som følger.

I en af valgkampens første partilederdebatter havde Kristendemokraternes leder, Stig Grenov, fået et ildebefindende og partiets næstformand, Isabella Arendt, måtte træde til. Hun fik tilnavnet “vikaren fra himlen” i medierne, og Kristendemokraterne oplevede for første gang i mange år meningsmålinger tæt på spærregrænsen. Grenov sygemeldte sig med stress, og Arendt overtog rollen som Kristendemokraternes leder gennem valgkampen.

Alternativet havde annonceret at de ikke ville være en del af rød blok, og ikke ville støtte Mette Frederiksen som statsminister efter valget. De ville i stedet kun støtte deres egen partileder, Uffe Elbæk.

Med cirka fire ugers valgkamp, var denne valgkamp den længste siden 1975. Den 26. maj var der valg til Europa-Parlamentet, hvilket påvirkede de tidlige uger af valgkampen, og temaer vedrørende EU fyldte i disse uger. Udlændingepolitik fyldte i starten af valgkampen, især med Rasmus Paludans kontroversielle udtalelser, men kom til at spille en langt mindre rolle end i 2015. Velfærdspolitik og klimapolitik kom i stedet i fokus.

I løbet af valgkampen havde Lars Løkke Rasmussen forsøgt at lufte ideen med et regeringssamarbejde hen over midten, med både Venstre og Socialdemokratiet i regering. Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet afviste gentagende gange denne ide.

Udfald

Valget gav en betydelig fremgang til Venstre, Radikale Venstre, SF og de Konservative og en lille fremgang til Socialdemokratiet. Enhedslisten gik en smule tilbage, mens Dansk Folkeparti fik voldsom tilbagegang og blev mere end halveret. Liberal Alliances tid i regering kunne ses i deres valgresultat, da de var ganske tæt på spærregrænsen og fik stor tilbagegang. Heriblandt blev partiets formand Anders Samuelsen ikke valgt ind, og han trådte derfor tilbage som formand. Også Alternativet fik et valgnederlag, på trods af at deres mærkesag med klimapolitik havde fyldt en del i valgkampen.

I Grønland fastholdte IA og Siumut deres pladser i Folketinget, og på Færøerne genvandt Javnaðarflokkurin også sit mandat. Tjóðveldi fik dog betydelig tilbagegang og formåede ikke at genvinde deres mandat, som i stedet gik til tidligere lagmand Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin.

Kristendemokraterne fik deres bedste valgresultat siden folketingsvalget 2005 og manglede kun ca. 200 stemmer fra et kredsmandat i Vestjylland. Partiet var dermed meget tæt på at opnå valg, men uden held. Stram Kurs var også ganske tæt på valg, mens Klaus Riskær Pedersen var langt fra.

De røde partier (A, B, F, Ø, IA, SI, JF) vandt 94 mandater og de blå partier (C, D, I, O, V, SP) vandt 80 mandater, med 5 mandater til Alternativet der havde valgt at stå uden for blokkene. Med dette kunne Socialdemokratiet indlede regeringsforhandler, hvilket endte i en mindretalsregering bestående kun af Socialdemokratiet med Mette Frederiksen som statsminister.

Resultater

Danmark

Valgdeltagelse: 84,60%
Vælgere: 4.219.537
Blanke stemmer: 27.782 (0,79%)
Ugyldige stemmer: 10.019 (0,28%)
Gyldige stemmer: 3.531.720 (98,94%)
Stemmer i alt: 3.569.521

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	A, Socialdemokratiet	914.882	25,90	48	101+1
	B, Radikale Venstre	304.714	8,63	16	108+8
	C, Konservative Folkeparti	233.865	6,62	12	106+6
	D, Nye Borgerlige	83.201	2,36	4	100Ny
	E, Klaus Riskær Pedersen	29.600	0,84	–	100Ny
	F, Socialistisk Folkeparti	272.304	7,71	14	107+7
	I, Liberal Alliance	82.270	2,33	4	91-9
	K, Kristendemokraterne	60.944	1,73	–	100–
	O, Dansk Folkeparti	308.513	8,74	16	79-21
	P, Stram Kurs	63.114	1,79	–	100Ny
	V, Venstre	826.161	23,39	43	109+9
	Ø, Enhedslisten	245.100	6,94	13	99-1
	Å, Alternativet	104.278	2,95	5	96-4
	UFG, løsgængere	2.774	0,08	–	100–
	I alt	3.531.720	100	175	–

Grønland

Valgdeltagelse: 49,77%
Vælgere: 41.344
Blanke stemmer: 359 (1,74%)
Ugyldige stemmer: 226 (1,10%)
Gyldige stemmer: 19.990 (97,16%)
Stemmer i alt: 20.575
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	AT, Atassut	1.098	5,49	–	100–
	DE, Demokraatit	2.258	11,30	–	100–
	IA, Inuit Ataqatigiit	6.867	34,35	1	100–
	NA, Naleraq	1.564	7,82	–	100–
	NQ, Nunatta Qitornai	1.622	8,11	–	100Ny
	SI, Siumut	6.063	30,33	1	100–
	SU, Suleqatigiissitsisut	518	2,59	–	100Ny
	I alt	19.990	100	2	–

Færøerne

Valgdeltagelse: 70,33%
Vælgere: 37.264
Blanke stemmer: 140 (0,53%)
Ugyldige stemmer: 80 (0,31%)
Gyldige stemmer: 25.986 (99,16%)
Stemmer i alt: 26.206
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	FF, Fólkaflokkurin	6.181	23,79	–	100–
	FR, Framsókn	638	2,46	–	100–
	JF, Javnaðarflokkurin	6.640	25,55	1	100–
	SJ, Sjálvstýri	335	1,29	–	100–
	SP, Sambandsflokkurin	7.360	28,32	1	101+1
	TJ, Tjóðveldi	4.832	18,59	–	99-1
	I alt	25.986	100	2	–

Kredsresultater

For hver kreds vises en oversigt over valgresultatet. Den indeholder tal for valgdeltagelse, antal stemmeberettigede vælgere samt antallet af blanke og ugyldige stemmer.
Derudover er der en tabel, som viser hvor mange stemmer hvert parti har fået, samt partiets andel af de afgivne stemmer i procent.
I tabellens to yderste kolonner angives, hvor mange kredsmandater (K) og tillægsmandater (T) hvert parti har opnået.

Bornholms Storkreds

Valgdeltagelse: 81,84%
Vælgere: 31.214
Blanke stemmer: 207 (0,81%)
Ugyldige stemmer: 57 (0,22%)
Gyldige stemmer: 25.283 (98,97%)
Stemmer i alt: 25.547
Valgte

Fyns Storkreds

Valgdeltagelse: 84,59%
Vælgere: 374.322
Blanke stemmer: 3.072 (0,97%)
Ugyldige stemmer: 1.027 (0,32%)
Gyldige stemmer: 312.542 (98,71%)
Stemmer i alt: 316.641
Valgte

Københavns Storkreds

Valgdeltagelse: 84,84%
Vælgere: 538.346
Blanke stemmer: 2.932 (0,64%)
Ugyldige stemmer: 1.419 (0,31%)
Gyldige stemmer: 452.405 (99,05%)
Stemmer i alt: 456.756
Valgte

Københavns Omegns Storkreds

Valgdeltagelse: 84,48%
Vælgere: 370.371
Blanke stemmer: 2.313 (0,74%)
Ugyldige stemmer: 1.003 (0,32%)
Gyldige stemmer: 309.557 (98,94%)
Stemmer i alt: 312.873
Valgte

Nordjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,18%
Vælgere: 444.951
Blanke stemmer: 2.782 (0,75%)
Ugyldige stemmer: 915 (0,25%)
Gyldige stemmer: 366.396 (99,00%)
Stemmer i alt: 370.093
Valgte

Nordsjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 87,07%
Vælgere: 335.601
Blanke stemmer: 1.839 (0,63%)
Ugyldige stemmer: 689 (0,24%)
Gyldige stemmer: 289.676 (99,13%)
Stemmer i alt: 292.204
Valgte

Sjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,72%
Vælgere: 628.910
Blanke stemmer: 4.118 (0,78%)
Ugyldige stemmer: 1.556 (0,30%)
Gyldige stemmer: 520.869 (98,92%)
Stemmer i alt: 526.543
Valgte

Sydjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,37%
Vælgere: 528.108
Blanke stemmer: 4.013 (0,91%)
Ugyldige stemmer: 1.368 (0,31%)
Gyldige stemmer: 434.924 (98,78%)
Stemmer i alt: 440.305
Valgte

Vestjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 85,38%
Vælgere: 383.367
Blanke stemmer: 2.501 (0,76%)
Ugyldige stemmer: 821 (0,25%)
Gyldige stemmer: 324.006 (98,99%)
Stemmer i alt: 327.328
Valgte

Østjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 85,78%
Vælgere: 584.347
Blanke stemmer: 4.005 (0,80%)
Ugyldige stemmer: 1.164 (0,23%)
Gyldige stemmer: 496.062 (98,97%)
Stemmer i alt: 501.231
Valgte

Valgte

Se siden om Valgte ved folketingsvalget 2019.

For stedfortræderlisterne efter valget, se siden om Stedfortrædere efter folketingsvalget 2019.

Kort

Nedenstående kort viser det største parti i hver afstemningskreds.

Kilder

• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Dst.dk/… (Danmarks Statistik)
• Kmdvalg.dk/… (KMDValg)
• Kvf.fo/… (KVF)
• Valg.gl/… (Valg.gl)