
Billede: Radikale Venstre, Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.
Det Radikale Venstre er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1905 og har været repræsenteret uafbrudt i Folketinget siden.
Partiets nuværende leder er folketingsmedlem og tidligere minister Martin Lidegaard.
Indhold
Radikale Venstre
Historie
De første år

Billede: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Billedet kan være underlagt ophavsret.
Omkring årtusindeskiftet ved 1900 var Venstrereformpartiet et forholdsvis splittet parti. En gruppe i partiet var stærkt utilfredse med den generelle politiske retning og ønskede en mere demokratisk liberal politik. Denne gruppe blev kaldt for ‘de radikale’, og i 1903 blev en radikal forening stiftet i København. Blandt foreningens medlemmer var flere folketingsmedlemmer for Venstrereformpartiet. I starten af 1905 blev en del af disse radikale folketingsmedlemmer ekskluderet fra Venstrereformpartiet. Senere samme år, 20. – 21. maj, blev det Radikale Venstre stiftet.
Partiets første folketingsvalg var folketingsvalget i 1906, hvor de fik 11 mandater. Allerede ved næste folketingsvalg i 1909 dannede partiet for første gang en regering med radikale Carl Theodor Zahle i spidsen. Zahle blev landets statsminister, på trods af at Radikale Venstre kun vandt 19 mandater ved valget. Ved det efterfølgende folketingsvalg mistede Zahle statsministerposten, men i 1913 genvandt de regeringsmagten. Ved dette valg vandt de 31 mandater, og denne størrelse fastholdt de nogenlunde ved de efterfølgende valg. Med fortsat støtte fra Socialdemokratiet sad Zahle som statsminister fra 1913 – 1920. Partiets hidtil bedste folketingsvalg var i 1932, da Radikale Venstre fik 32 mandater.
Skiftende regeringer

Billede: U.S. National Archives and Records Administration, Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.
Op gennem 20’erne og 30’erne lå Radikale Venstre stabilt på mellem 14–20 mandater. Partiet indgik i regering med Socialdemokratiet under Thorvald Stauning fra 1929 – 1940. I 1940, efter Danmarks besættelse, dannede Stauning en samlingsregering som også inkluderede Radikale Venstre.
Gennem 40’erne og starten af 50’erne lå Radikale Venstre konsekvent på under 14 mandater. Ved folketingsvalget i 1957 vandt de 14 mandater, og her indgik de i regering med Retsforbundet og Socialdemokratiet, med socialdemokraten Hans Christian Hansen som statsminister. Radikale Venstre lå fortsat under 14 mandater indtil 1968, og var i mellemtiden medlem af regeringerne under socialdemokraterne Viggo Kampmann og Jens Otto Krag.
Folketingsvalget i 1968 blev et højdepunkt for Radikale Venstre, da de fik 15% af stemmerne, hvilket gav dem 27 mandater. Hilmar Baunsgaard var partiets nye leder, og efter partiets gode valgresultat indgik han i regering med Venstre og det Konservative Folkeparti. På trods af at Radikale Venstre var det mindste af de tre partier fik Baunsgaard statsministerposten. Denne mistede han dog ved det efterfølgende folketingsvalg i 1971.
Nedgang og fremgang

Billede: Radikale Venstre, Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.
Partiets vælgertilslutning dalede ved de efterfølgende valg, og ved folketingsvalget i 1977 fik partiet sit værste resultat til dato. Med kun 6 mandater var Radikale Venstre et af Folketingets mindste partier. Den lave vælgertilslutning fortsatte indtil 2005. Radikale Venstre havde i mellemtiden indgået i regering fra 1988 – 1990 under konservative Poul Schlüter, og igen fra 1993 – 2001 under socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen.
Radikale Venstre var positivt stemt over for EU, men formåede ikke at opnå valg til Europa-Parlamentet før EU-parlamentsvalget i 1994. Ved valget i 2019 fik partiet 2 ud af Danmarks 14 mandater, hvilket var Radikale Venstres bedste resultat ved et EU-parlamentsvalg til dato.
Ved folketingsvalget i 2005 fik partiet 17 mandater, og vendte dermed stimen af lave valgresultater. Dette varede dog kun til næste folketingsvalg i 2007, hvor de igen faldt under 10 mandater. I 2007 blev Margrethe Vestager partiets nye formand, og hun formåede at løfte partiets vælgertilslutning igen. Ved folketingsvalget i 2011 vandt Radikale Venstre igen 17 mandater. Denne gang indgik de i regering med landets første kvindelige statsminister, socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt. Også i regeringen var Socialistisk Folkeparti, som dog forlod regeringen i 2014. Margrethe Vestager blev i 2014 kommissær i EU og trådte derfor tilbage som formand. Hendes efterfølger blev Morten Østergaard, som i 2020 selv trådte tilbage efter afsløringer om upassende adfærd.
Ledere
| # | Leder | Periode |
|---|---|---|
| 1 | Carl Theodor Zahle | 1905 – 1928 |
| 2 | Peter Rochegune Munch | 1928 – 1940 |
| 3 | Jørgen Jørgensen | 1940 – 1960 |
| 4 | Karl Skytte | 1960 – 1968 |
| 5 | Hilmar Baunsgaard | 1968 – 1975 |
| 6 | Svend Haugaard | 1975 – 1978 |
| 7 | Niels Helveg Petersen | 1978 – 1990 |
| 8 | Marianne Jelved | 1990 – 15. juni 2007 |
| 9 | Margrethe Vestager | 15. juni 2007 – 2. september 2014 |
| 10 | Morten Østergaard | 2. september 2014 – 7. oktober 2020 |
| 11 | Sofie Carsten Nielsen | 7. oktober 2020 – 3. november 2022 |
| 12 | Martin Lidegaard | 3. november 2022 – nu |
Valgresultater
Folketinget
Europa-Parlamentet
Regionsråd
Medlemmer
Listen er ufuldstændig.
Folketinget
- Martin Lidegaard (2001–2007, 2015–nu)
- Stinus Lindgreen (2019–2022, 2023–nu)
- Samira Nawa (2019–nu)
- Katrine Robsøe (2019–nu)
- Lotte Rod (2011–nu)
- Zenia Stampe (2011–nu)
Regionsråd
| Hovedstaden | Karin Friis Bach (2014–nu) Stinus Lindgreen (2018–nu) |
| Syddanmark | Anne Marie Geisler Andersen (2022–nu) |
Kommunalråd
| Albertslund | Zohair Ali (2022–nu) Hediye Temiz (2018–nu) |
| Allerød | Merete Them Kjølholm (2018–nu) |
| Ballerup | Lars Green Bach (2022–nu) |
| Egedal | Rikke Mortensen (2011–nu) |
| Esbjerg | Anne Marie Geisler Andersen (2018–nu) |
| Hillerød | Christina Thorholm (2010–nu) |
Tidligere medlemmer
Se siden for medlemmer af Radikale Venstre for tidligere medlemmer.
Kilder
- Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Dr.dk/… (DR)
- Radikale.dk/… (Radikale Venstre)