Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1871 og har været repræsenteret i Folketinget siden 1884.

Partiets nuværende leder er statsminister Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Historie

Stiftelsen af arbejderbevægelsen

I 1871 havde Louis Pio anonymt udsendt nogle socialistiske blade, som opfordrede de danske arbejdere til at forenes. Sammen med Harald Brix og Paul Geleff stiftede han Den Internationale Arbejderforening for Danmark den 15. oktober 1871. Foreningen fik hurtigt et højt medlemstal, og blev repræsentant for de danske arbejdere. I maj 1872 afholdte Murersvendelauget en strejke, og den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen gik hurtigt ind i kampen. Den 5. maj 1872 indkaldte Pio til møde på Nørrefælled. Politiet frygtede en revolution og forbød afholdelse af mødet, på trods af at forbuddet var grundlovsstridigt. For at forhindre mødet blev Arbejderforeningens stiftere, Pio, Brix og Geleff, anholdt. Mange arbejdere mødte op på trods af forbuddet og anholdelserne, og dette resulterede i et stort slagsmål som senere er blevet kendt som ‘slaget på Fælleden’.

Den Internationale Arbejderforening blev forbudt i 1873, men dette stoppede ikke arbejderbevægelsen. I 1878 blev foreningen delt op i politisk parti og fagforening, og det politiske parti blev kendt som Socialdemokratisk Forbund. Partiet stillede op til alle folketingsvalg siden stiftelsen i 1871, men det var først ved folketingsvalget i 1884 at de blev valgt ind i Folketinget med to mandater. Vælgertilslutningen var lav i starten, men begyndte langsomt at stige.

Socialdemokratisk Forbund i regering

Partiet fik flere og flere mandater efter hvert valg, og ved folketingsvalget i 1909 sad Socialdemokratisk Forbund med 24 mandater. Dette gjorde partiet større end Radikale Venstre, men da Socialdemokratisk Forbund ikke var interesseret i at indgå i regering, valgte de i stedet at agere støtteparti for de Radikales regering. Ved folketingsvalget i 1913 var Socialdemokratisk Forbund blevet Folketingets næststørste parti. Vælgertilslutningen fortsatte med at stige, og efter folketingsvalget i 1924 sad Socialdemokratisk Forbund med 55 mandater i Folketinget. Da Venstre var gået tilbage ved valget, betød dette at Socialdemokratisk Forbund for første gang var Folketingets største parti. Med støtte fra Radikale Venstre dannede Thorvald Stauning en regering bestående kun af Socialdemokratisk Forbund.

Ved folketingsvalget i 1926 mistede Stauning statsministerposten, men posten blev genvundet ved valget i 1929. Her dannede Socialdemokratisk Forbund regering med Radikale Venstre. Denne regering varede indtil Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig i 1940. Stauning fortsatte som statsminister under de første år af besættelsen, men som leder af en samlingsregering bestående af de største af Folketingets partier.

Under besættelsen valgte regeringen at samarbejde med de nazistiske besættere, en betegnelse som senere blev kendt som ‘samarbejdspolitikken’. Denne politik holdt nazisterne fra magten, men tvang regeringen til at indgå flere ubehagelige kompromiser. Eksempelvis måtte Folketinget vedtage en grundlovsstridig lov, der forbød kommunisme og kommunistpartierne. Den 29. august 1943 blev kompromiserne for mange, og den danske regering gik af. Dog fortsatte dele af regeringsarbejdet.

Efterkrigstiden og fremgang

Efter Anden Verdenskrig var partiets vælgertilslutning faldet betydeligt, men vælgerne blev genvundet ved de efterfølgende folketingsvalg. Efter krigen var partiet i regering flere gange, med statsministrene Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, Hans Christian Svane, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag.

Ved folketingsvalgene i 1960 og 1964 fik Socialdemokratisk Forbund deres bedste valg til dato, med 76 mandater begge gange. I 1965 skiftede partiet navn til Socialdemokratiet. Ved de efterfølgende valg gik partiet tilbage, men var fortsat det største parti. Først efter folketingsvalget i 1968 lykkedes det oppositionspartierne at danne et flertal uden om Socialdemokratiet. Her blev Hilmar Baunsgaard fra Radikale Venstre statsminister, men dette varede kun indtil det efterfølgende valg hvor Jens Otto Krag igen blev statsminister. I 1972 overtog Anker Jørgensen statsministerposten, og han var partiets leder ved jordskredsvalget i 1973. Her gik Socialdemokratiet markant tilbage og mistede også regeringsmagten.

Ved det efterfølgende valg i 1975 blev Anker Jørgensen igen statsminister. Han fortsatte indtil 1982, hvor han trådte tilbage uden at udskrive folketingsvalg. Her blev statsministerposten overtaget af Poul Schlüter fra det Konservative Folkeparti.

Socialdemokratiet blev valgt ind i Europa-Parlamentet ved det første danske Europa-parlamentsvalg i 1979, og har været repræsenteret med 2–5 mandater siden. Partiets bedste Europa-parlamentsvalg var valget i 2004, hvor 5 af Danmarks 13 mandater blev vundet af Socialdemokratiet.

Det 21. århundrede

I 1993 trådte den konservative statsminister Poul Schlüter tilbage uden at udskrive folketingsvalg, hvilket gav Socialdemokratiet mulighed for at danne regering. Dette gjorde de, med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen. Nyrup Rasmussen sad som statsminister indtil 2001, med forskellige partier i regering.

Ved folketingsvalget i 2001 mistede Socialdemokratiet regeringsmagten. Denne blev først genvundet efter folketingsvalget i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister. En regering blev dannet bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. I 2014 trådte Socialistisk Folkeparti dog tilbage, og ved folketingsvalget i 2015 mistede Socialdemokratiet magten. Fra 2002–2016 var partiet kaldt ‘Socialdemokraterne’. Siden folketingsvalget i 2005 har Socialdemokratiet ligget stabilt på 44–50 mandater i Folketinget.

Ved folketingsvalget i 2019 blev Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen landets nye statsminister, som leder for en mindretalsregering bestående kun af Socialdemokratiet. Frederiksen ledte landet gennem Corona-pandemien, hvor flere af hendes beslutninger blev set som kontroversielle. Efter folketingsvalget i 2022 kunne Mette Frederiksen fortsætte som statsminister, denne gang som leder for en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Ledere

#	Leder	Periode
1	Louis Pio	15. oktober 1871 – 1872
2	Carl Würtz	1872 – 1873
3	Ernst Wilhelm Klein	1873 – 1875
(1)	Louis Pio	1875 – 1877
4	Christen Hørdum	1877 – 1878
5	A. C. Meyer	1878
6	Saxo W. Wiegell	1878 – 1880
(4)	Christen Hørdum	1880 – 1882
7	Peter Christian Knudsen	1882 – 1910
8	Thorvald Stauning	1910 – 1939
9	Hans Hedtoft	1939 – 1955
10	Hans Christian Hansen	1955 – 1960
11	Viggo Kampmann	1960 – 1962
12	Jens Otto Krag	1962 – 1972
13	Anker Jørgensen	1972 – 1987
14	Svend Auken	1987 – 3. september 1992
15	Poul Nyrup Rasmussen	3. september 1992 – 14. december 2002
16	Mogens Lykketoft	14. december 2002 – 12. april 2005
17	Helle Thorning-Schmidt	12. april 2005 – 28. juni 2015
18	Mette Frederiksen	28. juni 2015 – nu

Valgresultater

Folketinget

Europa-Parlamentet

Regionsråd

Medlemmer

Listen er ufuldstændig.

Folketinget

• Sophie Hæstorp Andersen (2001–2005, 2007–2013, 2026–nu)
• Trine Birk Andersen (2026–nu)
• Ida Auken (2021–nu)
• Trine Bramsen (2011–nu)
• Bjørn Brandenborg (2019–nu)
• Sofie de Bretteville (2026–nu)
• Jeppe Bruus (2014–2015, 2019–nu)
• Morten Bødskov (2001–nu)
• Kaare Dybvad (2015–nu)
• Benny Engelbrecht (2007–nu)
• Camilla Fabricius (2019–nu)
• Mette Frederiksen (2001–nu)
• Ane Halsboe-Jørgensen (2011–nu)
• Magnus Heunicke (2005–nu)
• Peter Hummelgaard (2015–nu)
• Fie Hækkerup (2022–nu)
• Katrine Evelyn Jensen (2026–nu)
• Leif Lahn Jensen (2007–nu)
• Mogens Jensen (2005–nu)
• Thomas Skriver Jensen (2022–nu)
• Thomas Klimek (2026–nu)
• Simon Kollerup (2011–nu)
• Anders Kronborg (2019–nu)
• Anders Kühnau (2026–nu)
• Malte Larsen (2019–nu)
• Christian Rabjerg Madsen (2015–nu)
• Thomas Monberg (2022–nu)
• Flemming Møller Mortensen (2007–nu)
• Anne Paulin (2019–nu)
• Jesper Petersen (2013–nu)
• Matilde Powers (2022–nu)
• Kasper Roug (2019–nu)
• Rasmus Stoklund (2019–nu)
• Mattias Tesfaye (2015–nu)
• Frederik Vad (2022–nu)
• Birgitte Vind (2019–nu)
• Nicolai Wammen (2001–2005, 2011–nu)
• Lea Wermelin (2015–nu)

Ministre

• Ida Auken (2026–nu)
• Jeppe Bruus (2022–nu)
• Morten Bødskov (2011–2013, 2019–nu)
• Mette Frederiksen (2011–2015, 2019–nu)
• Ane Halsboe-Jørgensen (2019–nu)
• Magnus Heunicke (2014–2015, 2019–nu)
• Peter Hummelgaard (2019–nu)
• Christian Rabjerg Madsen (2022, 2026–nu)
• Nicolai Wammen (2011–2015, 2019–nu)

Europa-Parlamentet

• Niels Fuglsang (2019–nu)

Regionsråd

Kommunalråd

Tidligere medlemmer

Se siden for medlemmer af Socialdemokratiet for tidligere medlemmer.

Kilder

• Arbejdermuseet.dk/… (Arbejdermuseet)
• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
• Dr.dk/… (DR)
• Socialdemokratiet.dk/… (Socialdemokratiet)
• Socialdemokratiet.dk/… (Socialdemokratiet)