Socialdemokratiet

Logo for Socialdemokratiet
Billede: Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.

Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1871 og har været repræsenteret i Folketinget siden 1884.

Partiets nuværende leder er statsminister Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Historie

Stiftelsen af arbejderbevægelsen

En agitator af Erik Henningsen. Billedet viser en socialdemokrat holde en tale på Nørrefælled.
Billede: Erik Henningsen, Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.

I 1871 havde Louis Pio anonymt udsendt nogle socialistiske blade, som opfordrede de danske arbejdere til at forenes. Sammen med Harald Brix og Paul Geleff stiftede han Den Internationale Arbejderforening for Danmark den 15. oktober 1871. Foreningen fik hurtigt et højt medlemstal, og blev repræsentant for de danske arbejdere. I maj 1872 afholdte Murersvendelauget en strejke, og den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen gik hurtigt ind i kampen. Den 5. maj 1872 indkaldte Pio til møde på Nørrefælled. Politiet frygtede en revolution og forbød afholdelse af mødet, på trods af at forbuddet var grundlovsstridigt. For at forhindre mødet blev Arbejderforeningens stiftere, Pio, Brix og Geleff, anholdt. Mange arbejdere mødte op på trods af forbuddet og anholdelserne, og dette resulterede i et stort slagsmål som senere er blevet kendt som ‘slaget på Fælleden’.

Den Internationale Arbejderforening blev forbudt i 1873, men dette stoppede ikke arbejderbevægelsen. I 1878 blev foreningen delt op i politisk parti og fagforening, og det politiske parti blev kendt som Socialdemokratisk Forbund. Partiet stillede op til alle folketingsvalg siden stiftelsen i 1871, men det var først ved folketingsvalget i 1884 at de blev valgt ind i Folketinget med to mandater. Vælgertilslutningen var lav i starten, men begyndte langsomt at stige.

Socialdemokratisk Forbund i regering

Partiet fik flere og flere mandater efter hvert valg, og ved folketingsvalget i 1909 sad Socialdemokratisk Forbund med 24 mandater. Dette gjorde partiet større end Radikale Venstre, men da Socialdemokratisk Forbund ikke var interesseret i at indgå i regering, valgte de i stedet at agere støtteparti for de Radikales regering. Ved folketingsvalget i 1913 var Socialdemokratisk Forbund blevet Folketingets næststørste parti. Vælgertilslutningen fortsatte med at stige, og efter folketingsvalget i 1924 sad Socialdemokratisk Forbund med 55 mandater i Folketinget. Da Venstre var gået tilbage ved valget, betød dette at Socialdemokratisk Forbund for første gang var Folketingets største parti. Med støtte fra Radikale Venstre dannede Thorvald Stauning en regering bestående kun af Socialdemokratisk Forbund.

Thorvald Stauning (th) på en rejse til Grønland i 1930.
Billede: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Billedet er fri af ophavsret.

Ved folketingsvalget i 1926 mistede Stauning statsministerposten, men posten blev genvundet ved valget i 1929. Her dannede Socialdemokratisk Forbund regering med Radikale Venstre. Denne regering varede indtil Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig i 1940. Stauning fortsatte som statsminister under de første år af besættelsen, men som leder af en samlingsregering bestående af de største af Folketingets partier.

Valgplakater ved folketingsvalget i 1935.
Billede: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Billedet kan være underlagt ophavsret.

Under besættelsen valgte regeringen at samarbejde med de nazistiske besættere, en betegnelse som senere blev kendt som ‘samarbejdspolitikken’. Denne politik holdt nazisterne fra magten, men tvang regeringen til at indgå flere ubehagelige kompromiser. Eksempelvis måtte Folketinget vedtage en grundlovsstridig lov, der forbød kommunisme og kommunistpartierne. Den 29. august 1943 blev kompromiserne for mange, og den danske regering gik af. Dog fortsatte dele af regeringsarbejdet.

Efterkrigstiden og fremgang

Anker Jørgensen (tv) i Holland i 1975.
Billede: Nationaal Archief, Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.

Efter Anden Verdenskrig var partiets vælgertilslutning faldet betydeligt, men vælgerne blev genvundet ved de efterfølgende folketingsvalg. Efter krigen var partiet i regering flere gange, med statsministrene Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, Hans Christian Svane, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag.

Ved folketingsvalgene i 1960 og 1964 fik Socialdemokratisk Forbund deres bedste valg til dato, med 76 mandater begge gange. I 1965 skiftede partiet navn til Socialdemokratiet. Ved de efterfølgende valg gik partiet tilbage, men var fortsat det største parti. Først efter folketingsvalget i 1968 lykkedes det oppositionspartierne at danne et flertal uden om Socialdemokratiet. Her blev Hilmar Baunsgaard fra Radikale Venstre statsminister, men dette varede kun indtil det efterfølgende valg hvor Jens Otto Krag igen blev statsminister. I 1972 overtog Anker Jørgensen statsministerposten, og han var partiets leder ved jordskredsvalget i 1973. Her gik Socialdemokratiet markant tilbage og mistede også regeringsmagten.

Ved det efterfølgende valg i 1975 blev Anker Jørgensen igen statsminister. Han fortsatte indtil 1982, hvor han trådte tilbage uden at udskrive folketingsvalg. Her blev statsministerposten overtaget af Poul Schlüter fra det Konservative Folkeparti.

Socialdemokratiet blev valgt ind i Europa-Parlamentet ved det første danske Europa-parlamentsvalg i 1979, og har været repræsenteret med 2–5 mandater siden. Partiets bedste Europa-parlamentsvalg var valget i 2004, hvor 5 af Danmarks 13 mandater blev vundet af Socialdemokratiet.

Det 21. århundrede

Poul Nyrup Rasmussen under et møde i EU i 2005.
Billede: European People’s Party, Wikimedia Commons, CC BY

I 1993 trådte den konservative statsminister Poul Schlüter tilbage uden at udskrive folketingsvalg, hvilket gav Socialdemokratiet mulighed for at danne regering. Dette gjorde de, med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen. Nyrup Rasmussen sad som statsminister indtil 2001, med forskellige partier i regering.

Ved folketingsvalget i 2001 mistede Socialdemokratiet regeringsmagten. Denne blev først genvundet efter folketingsvalget i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister. En regering blev dannet bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. I 2014 trådte Socialistisk Folkeparti dog tilbage, og ved folketingsvalget i 2015 mistede Socialdemokratiet magten. Fra 2002–2016 var partiet kaldt ‘Socialdemokraterne’. Siden folketingsvalget i 2005 har Socialdemokratiet ligget stabilt på 44–50 mandater i Folketinget.

Helle Thorning-Schmidt på Folkemødet på Bornholm i 2015.
Billede: News Øresund – Johan Wessman, Wikimedia Commons, CC BY

Ved folketingsvalget i 2019 blev Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen landets nye statsminister, som leder for en mindretalsregering bestående kun af Socialdemokratiet. Frederiksen ledte landet gennem Corona-pandemien, hvor flere af hendes beslutninger blev set som kontroversielle. Efter folketingsvalget i 2022 kunne Mette Frederiksen fortsætte som statsminister, denne gang som leder for en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Ledere

#LederPeriode
1Louis Pio15. oktober 1871 – 1872
2Carl Würtz1872 – 1873
3Ernst Wilhelm Klein1873 – 1875
(1)Louis Pio1875 – 1877
4Christen Hørdum1877 – 1878
5A. C. Meyer1878
6Saxo W. Wiegell1878 – 1880
(4)Christen Hørdum1880 – 1882
7Peter Christian Knudsen1882 – 1910
8Thorvald Stauning1910 – 1939
9Hans Hedtoft1939 – 1955
10Hans Christian Hansen1955 – 1960
11Viggo Kampmann1960 – 1962
12Jens Otto Krag1962 – 1972
13Anker Jørgensen1972 – 1987
14Svend Auken1987 – 3. september 1992
15Poul Nyrup Rasmussen3. september 1992 – 14. december 2002
16Mogens Lykketoft14. december 2002 – 12. april 2005
17Helle Thorning-Schmidt12. april 2005 – 28. juni 2015
18Mette Frederiksen28. juni 2015 – nu

Valgresultater

Folketinget

Medlemmer

Folketinget

Ministre

Europa-Parlamentet

Regionsråd

Kommunalråd

Tidligere medlemmer

Se siden for medlemmer af Socialdemokratiet for tidligere medlemmer.

Kilder

Folkevalgte.dk
Lavet af  GDPR Cookie Compliance
Privatliv

Denne hjemmeside bruger cookies til at give dig den bedste oplevelse. Cookies bliver gemt i din brower, og vil udføre funktioner såsom at genkende dig når du besøger siden, og hjælpe vores hold til at finde ud af hvilke dele af hjemmesiden du finder mest brugbar.