Folketingsvalget i 2026 blev afholdt den 24. marts 2026. Den samlede stemmeprocent i hele Rigsfællesskabet var på 83,61%.

Folketingsperioden efter valget er den nuværende.

Forrige folketingsvalg var folketingsvalget 2022.

Folketingsvalget 2026

Historie

Baggrund

Efter historisk lange regeringsforhandlinger efter folketingsvalget i 2022, blev en regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne dannet, med Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet som statsminister. Venstre havde under valgkampen udelukket at indgå i regering med Socialdemokratiet, og partiet oplevede derfor hurtigt intern uro. Som resultat heraf trådte partiformand Jakob Ellemann-Jensen tilbage som minister og partiformand allerede året efter valget. Venstre dalede i meningsmålingerne, og lå til at få tilbagegang i hele folketingsperioden.

I starten af 2023 kom Nye Borgerlige i interne problemer, da partiets nye formand Lars Boje Mathiesen blev ekskluderet af partiet. Året efter besluttede partiets resterende folketingsgruppe at nedlægge partiet, men dette havde ikke opbakning fra hovedbestyrelsen, og partiet fortsatte derfor med at eksistere, dog nu uden folketingsmedlemmer. Partiet forsøgte at indsamle vælgererklæringer, da de ikke længere var opstillingsberettiget, men dette var uden succes og partiet var derfor ikke opstillet ved folketingsvalget i 2026.

Efter eksklusionen fra Nye Borgerlige stiftede Lars Boje Mathiesen et nyt parti, som han valgte at kalde Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen. Partiet blev opstillingsberettiget 17. januar 2025.

Moderaterne havde oplevet interne problemer efter valget i 2022. Som følge af deres gode valgresultat var flere uerfarne kandidater blevet valgt for partiet, herunder flere kontroversielle personer. Dette resulterede i eksklusioner og partiskift fra flere af Moderaternes folketingsmedlemmer, og disse problemer afspejledes også i meningsmålinger, hvor partiet oplevede stor nedgang.

Socialdemokratiet havde også mistet popularitet som resultat af regeringssamarbejdet. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 blev Socialistisk Folkeparti det største parti, mens Socialdemokratiet blev andenstørst. Enkelte meningsmålinger spåede et lignende resultat ved folketingsvalg.

Efter det amerikanske præsidentvalg i 2024 blev Donald Trump valgt som præsident. Han havde tidligere udtalt ønsker om at erhverve Grønland, men kort efter hans indtræden som præsident i starten af 2025 blev disse ønsker reelle trusler. Blandt andet ville præsidenten ikke udelukke at bruge militær magt til at overtage Grønland, og disse udtalelser fortsatte hele vejen op til folketingsvalget i 2026. Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen håndterede denne situation med blandede resultater. Blandt andet var Rasmussen og den grønlandske udenrigsminister Vivian Motzfeldt til møde med amerikanske embedsmænd for at indlede en dialog og mindske truslen. Mødet var set som en succes, og gav Rasmussen og Moderaterne gode resultater i meningsmålinger, men Trump udtalte kort efter igen hans ønsker om at overtage Grønland.

I 2025 var der valg til Inatsisartut i Grønland, og her fik både Demokraatit og Naleraq historisk gode valg. Demokraatit fik posten som formand for Naalakkersuisut med Jens-Frederik Nielsen.

Mette Frederiksen udskrev valg til Folketinget den 26. februar 2026 til afholdelse den 24. marts 2026. For første gang siden folketingsvalget i 1971 var Kristendemokraterne ikke opstillet.

Valgkampen

Under valgkampen var partiernes ledere som følger.

Op til valget havde medierne haft stor fokus på statsministerkandidater. Blandt de røde partier var Mette Frederiksen ubestridt statsministerkandidat, mens de blå partier havde sværere ved at nå til enighed. Op til valgudskrivelsen havde Lars Boje Mathiesen erklæret sig selv som statsministerkandidat, men også Troels Lund Poulsen og Alex Vanopslagh annoncerede deres kandidatur. Flere blå partier, heriblandt Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti vurderede at titlen som borgerlig statsminister burde gå til det største blå parti, mens Venstre og Konservative fastholdte Poulsens kandidatur.

Et centralt emne i valgkampen blev regeringsdannelse. Alle partier havde udelukket samarbejde med flere andre partier, hvilket gjorde forudsigelser om regeringskonstellationer komplicerede. Blandt andet ville SF ikke støtte en regering de ikke selv var en del af, og ville samtidig ikke sidde i regering med Venstre og Konservative. Begge af disse partier udelukkede også en regering med SF. Dansk Folkeparti havde ultimativt nægtet at støtte en regering hvor Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen sad som ministre, og havde derudover andre ultimative krav der gjorde regeringsdannelse kompliceret.

Centrale emner i valgkampen var blandt andet de traditionelle emner som økonomi og velfærd, men også klima og miljø spillede en central rolle i debatten. Under valgkampen blev dyrevelfærden blandt danske slagtegrise også et central emne i debatten, og landbrug generelt blev et vigtigt emne. Også forsvar og udenrigspolitik var centralt, som følge af den amerikanske trussel om at overtage Grønland, og Grønland fyldte generelt i debatten.

Udfald

Ved folketingsvalget i 2022 havde Dansk Folkeparti fået et katastrofalt valg, men denne nedgang blev vendt og ved folketingsvalget i 2026 havde de stor fremgang og lå igen på niveau med de øvrige partier. Socialistisk Folkeparti havde også stor fremgang, mens Radikale Venstre, Konservative, Enhedslisten og Liberal Alliance alle oplevede fremgang. Socialdemokratiet havde voldsom tilbagegang, og også Venstre og Danmarksdemokraterne havde stor tilbagegang. Moderaterne og Alternativet havde mindre tilbagegang. Borgernes Parti blev valgt med fire mandater.

Allerede kort tid efter valget fik det nye Folketing sine første løsgængere, da ét medlem af Borgernes Parti og ét fra Liberal Alliance blev ekskluderet fra deres partier. Kort tid efter forlod yderligere to medlemmer Borgernes Parti, som allerede efter kort tid kun bestod af partiformand Lars Boje Mathiesen.

På Færøerne fastholdte Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin deres mandater. Sjúrður Skaale fik et voldsomt stort antal personlige stemmer, da 37,2% af de færøske stemmer var personlige stemmer på ham. I Grønland var Anna Wangenheim fra Demokraatit spået gode muligheder for valg, da partiet var blevet størst ved seneste inatsisartutsvalg. Dog blev det Naleraq der fik flest stemmer, og for første gang opnåede valg til Folketinget. Det andet grønlandske mandat gik til Inuit Ataqatigiit.

Valget resulterede i 86 mandater til de traditionelt røde partier (A, B, F, Ø, Å, JF, IA), 78 mandater til de traditionelt blå partier (C, H, I, O, V, Æ, SP) og 14 mandater til Moderaterne og 1 til Naleraq. Dette gjorde at Moderaternes mandater var nødvendige for at danne regering. Dog var også Radikale Venstre kortvarigt i spil som det afgørende midterparti, men partiets uenigheder med Dansk Folkeparti umuliggjorde dette.

Regeringsforhandlingerne begyndte med Mette Frederiksen som undersøger, men efter lange forhandlinger trak Moderaterne støtten og gjorde i stedet Troels Lund Poulsen fra Venstre til undersøger. Poulsen forsøgte at danne en regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, men dette kunne hverken Moderaterne eller Radikale Venstre støtte og Mette Frederiksen blev igen undersøger. Den 1. juni 2026 blev en ny regering annonceret, bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre, med Mette Frederiksen som statsminister. Regeringen blev støttet af Enhedslisten, Alternativet, Javnaðarflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Naleraq.

Resultater

Resultaterne vises herunder samlet for hele rigsfællesskabet, derefter særskilt for hvert område.
For Danmark kan du længere nede se detaljerede kredsresultater.

Valgdeltagelse: 83,61%
Vælgere: 4.383.364
Afgivne stemmer: 3.665.098

Danmark

Valgdeltagelse: 83,99%
Vælgere: 4.303.429
Blanke stemmer: 37.597 (1,04%)
Ugyldige stemmer: 9.050 (0,25%)
Gyldige stemmer: 3.567.625 (98,71%)
Stemmer i alt: 3.614.272

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	A, Socialdemokratiet	779.252	21,84	38	88-12
	B, Radikale Venstre	207.442	5,81	10	103+3
	C, Konservative Folkeparti	270.749	7,59	13	103+3
	F, Socialistisk Folkeparti	413.306	11,59	20	105+5
	H, Borgernes Parti	75.928	2,13	4	100Ny
	I, Liberal Alliance	334.421	9,37	16	102+2
	M, Moderaterne	274.775	7,70	14	98-2
	O, Dansk Folkeparti	324.518	9,10	16	111+11
	V, Venstre	361.689	10,14	18	95-5
	Æ, Danmarksdemokraterne	205.302	5,75	10	96-4
	Ø, Enhedslisten	226.037	6,34	11	102+2
	Å, Alternativet	91.770	2,57	5	99-1
	UFG, løsgængere	2.436	0,07	–	100–
	I alt	3.567.625	100	175	–

Grønland

Valgdeltagelse: 52,32%
Vælgere: 40.952
Blanke stemmer: 297 (1,39%)
Ugyldige stemmer: 158 (0,74%)
Gyldige stemmer: 20.973 (97,88%)
Stemmer i alt: 21.428
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	AT, Atassut	2.290	10,91	–	100–
	DE, Demokraatit	3.767	17,96	–	100–
	IA, Inuit Ataqatigiit	6.133	29,24	1	100–
	NA, Naleraq	5.268	25,12	1	101+1
	SI, Siumut	3.515	16,76	–	99-1
	I alt	20.973	100	2	–

Færøerne

Valgdeltagelse: 75,41%
Vælgere: 38.983
Blanke stemmer: 188 (0,64%)
Ugyldige stemmer: 69 (0,23%)
Gyldige stemmer: 29.141 (99,13%)
Stemmer i alt: 29.398
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	FF, Fólkaflokkurin	4.383	15,04	–	100–
	JF, Javnaðarflokkurin	13.088	44,91	1	100–
	MF, Miðflokkurin	437	1,50	–	100–
	SP, Sambandsflokkurin	7.342	25,19	1	100–
	TJ, Tjóðveldi	3.891	13,35	–	100–
	I alt	29.141	100	2	–

Kredsresultater

For hver kreds vises en oversigt over valgresultatet. Den indeholder tal for valgdeltagelse, antal stemmeberettigede vælgere samt antallet af blanke og ugyldige stemmer.
Derudover er der en tabel, som viser hvor mange stemmer hvert parti har fået, samt partiets andel af de afgivne stemmer i procent.
I tabellens to yderste kolonner angives, hvor mange kredsmandater (K) og tillægsmandater (T) hvert parti har opnået.

Bornholms Storkreds

Valgdeltagelse: 80,71%
Blanke stemmer: 282 (1,17%)
Ugyldige stemmer: 103 (0,43%)
Gyldige stemmer: 23.727 (98,40%)
Stemmer i alt: 24.112
Valgte

Fyns Storkreds

Valgdeltagelse: 83,71%
Blanke stemmer: 3.974 (1,25%)
Ugyldige stemmer: 853 (0,27%)
Gyldige stemmer: 314.003 (98,49%)
Stemmer i alt: 318.830
Valgte

Københavns Storkreds

Valgdeltagelse: 84,70%
Blanke stemmer: 3.875 (0,82%)
Ugyldige stemmer: 1.046 (0,22%)
Gyldige stemmer: 465.759 (98,95%)
Stemmer i alt: 470.680
Valgte

Københavns Omegn Storkreds

Valgdeltagelse: 82,36%
Blanke stemmer: 3.045 (0,98%)
Ugyldige stemmer: 915 (0,29%)
Gyldige stemmer: 306.460 (98,72%)
Stemmer i alt: 310.420
Valgte

Nordjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,25%
Blanke stemmer: 3.801 (1,02%)
Ugyldige stemmer: 863 (0,23%)
Gyldige stemmer: 367.120 (98,75%)
Stemmer i alt: 371.784
Valgte

Nordsjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 86,15%
Blanke stemmer: 2.508 (0,84%)
Ugyldige stemmer: 739 (0,25%)
Gyldige stemmer: 295.406 (98,91%)
Stemmer i alt: 298.653
Valgte

Sjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 82,88%
Blanke stemmer: 5.590 (1,06%)
Ugyldige stemmer: 1.331 (0,25%)
Gyldige stemmer: 522.594 (98,69%)
Stemmer i alt: 529.515
Valgte

Sydjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 82,86%
Blanke stemmer: 5.229 (1,21%)
Ugyldige stemmer: 1.134 (0,26%)
Gyldige stemmer: 426.063 (98,53%)
Stemmer i alt: 432.426
Valgte

Vestjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 84,84%
Blanke stemmer: 3.778 (1,15%)
Ugyldige stemmer: 697 (0,21%)
Gyldige stemmer: 324.090 (98,64%)
Stemmer i alt: 328.565
Valgte

Østjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 85,55%
Blanke stemmer: 5.515 (1,04%)
Ugyldige stemmer: 1.369 (0,26%)
Gyldige stemmer: 522.403 (98,70%)
Stemmer i alt: 529.287
Valgte

Valgte

Se siden om Valgte ved folketingsvalget 2026.

For stedfortræderlisterne efter valget, se siden om Stedfortrædere efter folketingsvalget 2026.

Kilder

• Dst.dk/… (Danmarks Statistik)
• Kvf.fo/… (KVF)
• Valg.dk/… (Valg.dk)
• Valg.gl/… (Valg.gl)