Folketingsvalget i 2022 blev afholdt 1. november 2022 i Danmark og Grønland og den 31. oktober på Færøerne. Den samlede stemmeprocent i hele Rigsfællesskabet var på 83,70%.

Folketingsperioden efter valget er den nuværende.

Forrige folketingsvalg var folketingsvalget 2019.

Folketingsvalget 2022

Historie

Baggrund

Efter folketingsvalget i 2019 havde de røde partier vundet flertal i Folketinget, og en mindretalsregering med Socialdemokratiet blev dannet, med Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet som statsminister. Under denne folketingsperiode stod Frederiksen blandt andet i spidsen for at håndtere Coronapandemien i 2020 og Danmarks reaktion til Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ved folketingsvalget i 2019 havde Kristendemokraterne med Isabella Arendt i spidsen fået deres bedste valg siden 2001, men formåede fortsat ikke at opnå valg. De blev opstillingsberettiget i august 2020. Partiet var spået gode muligheder for at opnå valg, men da de i 2022 stødte ind i interne uroligheder, og Arendt skiftede til de Konservative, dalede partiets chancer drastisk.

I 2020 skulle Alternativet have ny forperson, men partiets folketingsgruppe havde så store uenigheder med den nye ledelse, at fire af partiets fem folketingsmedlemmer forlod partiet. Den 20. april 2020 stiftede fire af dem partiet Frie Grønne. Dette nye parti blev opstillingsberettiget den 3. november 2021.

I september 2020 blev endnu et parti opstillingsberettiget, med Veganerpartiet. Partiet var fra starten spået ringe muligheder for valg, og da endnu et par grønne partier (De Grønne og Momentum) var i gang med at indsamle vælgererklæringer, valgte Veganerpartiet og De Grønne at gå sammen og stifte Grøn Alliance, for at mindske stemmespild blandt grønne partier. I 2022 blev dette taget videre, da Grøn Alliance og Momentum indgik i Alternativet. Frie Grønne nægtede at indgå i denne samling af grønne partier.

Under folketingsvalget i 2019 havde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre udvist interesse for en regering med Socialdemokratiet, men dette havde både Socialdemokratiet og mange i hans eget bagland afvist. Efter valget blev Rasmussen presset af sit parti til at træde tilbage som formand, og året efter forlod han Venstre med ambitioner om at stifte et nyt parti. Han stiftede Moderaterne, som et nyt midterparti. Den 19. maj 2022 blev partiet opstillingsberettiget.

Den 2. februar 2021 stemte Folketinget for at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg fra Venstre, da hun som minister havde brudt loven. Støjberg forlod Venstre, og 21. december 2021 blev hun erklæret uværdig af Folketinget og måtte derfor udtræde. Efter at have afsonet sin fængselsstraf stiftede Støjberg partiet Danmarksdemokraterne den 23. juni 2022, og allerede den 29. juni var partiet opstillingsberettiget.

Kommunalvalget i 2021 gav Dansk Folkeparti en voldsom tilbagegang, og som resultat trådte Kristian Thulesen Dahl tilbage som formand. Den nye formand blev valgt i 2022, og efter et intenst formandsopgør blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand. Mange af partiets folketingsmedlemmer var utilfredse med den nye ledelse, og i løbet af 2022 forlod 11 af partiet 16 folketingsmedlemmer partiet. Mange sluttede sig i stedet til det nystiftede Danmarksdemokraterne.

Under folketingsperioden var der opstået stor splittelse blandt de blå partier. Venstre var i stor tilbagegang i meningsmålingerne, mens Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance havde perioder med imponerende resultater i meningsmålingerne. I perioder lå de Konservative endda som det største parti i den blå blok.

Under Corona-pandemien var der opstået risiko for at Coronavirussen ville mutere i de danske mink, og regeringen besluttede derfor at aflive alle mink i Danmark. Dog havde regeringen ikke den nødvendige lovhjemmel til at tage denne beslutning, hvilket blev offentliggjort af en granskningskommission den 30. juni 2022. Som følge heraf fik regeringen stor modstand fra oppositionen, men også fra sit eget støtteparti Radikale Venstre. Den Radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, krævede at Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg, og ellers ville de Radikale vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Som følge heraf udskrev Mette Frederiksen valg den 5. oktober 2022, til afholdelse 1. november 2022.

Valgkampen

Under valgkampen var partiernes ledere som følger.

Op til folketingsvalget havde det Konservative Folkeparti haft gode meningsmålinger, hvoraf flere spåede at de ville blive det største parti i blå blok. Kort inden valget annoncerede den Konservative formand, Søren Pape Poulsen, derfor at han officielt ville stille op som statsministerkandidat. De øvrige statsministerkandidater var siddende statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, og Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre.

Søren Pape Poulsen kom hurtigt under pres som statsministerkandidat. Blandt andet var nogle gamle optagelser kommet frem, hvori Poulsen havde kaldt Grønland for “Afrika på is”, og det var derudover kommet fra at Poulsen havde givet flere falske oplysninger om hans mand, hvilket resulterede i deres skilsmisse. Poulsens modvind resulterede i et stort dyk i det Konservative Folkepartis resultater i meningsmålingerne.

Emnerne under valgkampen var især præget af de mange nye partier, hvilket blandt andet satte klima og landbrug som store hovedtemaer. Som følge af Coronapandemien var også sundhed, psykiatri og ældrepleje store temaer. Energikrisen og inflation, forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, blev også temaer i valgkampen. Det måske største tema var dog emnet om en midterregering, bragt i fokus af det nystiftede Moderaterne som nærmest gik på valg på netop at skabe en sådan regering. Socialdemokratiet gik også på valg på at skabe en regering hen over den politiske midte, hvilket også var støttet af Radikale Venstre og Kristendemokraterne. De øvrige partier var imod en sådan regering, inklusive Venstre.

Udfald

Valgresultatet gav en stor tilbagegang til Venstre, som blev næsten halveret. Det samme gjorde Radikale Venstre, mens Enhedslisten og Konservative Folkeparti fik mindre tilbagegang. Dansk Folkeparti havde også en voldsom tilbagegang, og gik fra 16 mandater ved seneste valg, til kun 5 mandater. Liberal Alliance fik imponerende fremgang, og gik fra kun 4 mandater ved seneste valg til 14 mandater. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fik alle mindre fremgang. Moderaterne og Danmarksdemokraterne var begge opstillede ved folketingsvalg for første gang, og begge fik gode resultater. Moderaterne endte som tredje-største parti og Danmarksdemokraterne som femte-størst ved valget. Kristendemokraterne og Frie Grønne opnåede ikke valg.

På Færøerne fastholdte Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin deres mandater. Mangeårige lagtingsmedlem, folketingsmedlem og tidligere lagmand Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin havde annonceret at han ikke ville genopstille, og stedet var hans barnebarn Anna Falkenberg blevet partiets spidskandidat og opnåede valg. I Grønland fastholdte medlemmerne for Inuit Ataqatigiit og Siumut deres mandater.

Valget resulterede i 90 mandater til de røde partier (A, B, F, Ø, Å, JF, IA, SI) og 73 mandater til de blå partier (C, D, I, O, V, Æ, SP). Moderaterne, med 16 mandater, nægtede at tilknytte sig én af de to blokke. Med 90 mandater havde de røde partier akkurat flertal til at danne regering, men Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fastholdte deres ambitioner om at danne regering hen over midten.

Efter historisk lange regeringsforhandlinger kunne Mette Frederiksen annoncere Danmarks nye regering den 15. december 2022. Hun ville selv fortsætte som statsminister, og regeringen ville bestå af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som med støtte fra alle fire grønlandske og færøske mandater gav regeringen 93 mandater bag sig. Dette gjorde regeringen til den første flertalsregering siden 1993.

Resultater

Resultaterne vises herunder samlet for hele rigsfællesskabet, derefter særskilt for hvert område.
For Danmark kan du længere nede se detaljerede kredsresultater.

Valgdeltagelse: 83,70%
Vælgere: 4.348.746
Afgivne stemmer: 3.639.929

Danmark

Valgdeltagelse: 84,16%
Vælgere: 4.269.048
Blanke stemmer: 46.272 (1,29%)
Ugyldige stemmer: 12.599 (0,35%)
Gyldige stemmer: 3.533.951 (98,36%)
Stemmer i alt: 3.592.822

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	A, Socialdemokratiet	971.995	27,50	50	102+2
	B, Radikale Venstre	133.931	3,79	7	91-9
	C, Konservative Folkeparti	194.820	5,51	10	98-2
	D, Nye Borgerlige	129.524	3,67	6	102+2
	F, Socialistisk Folkeparti	293.186	8,30	15	101+1
	I, Liberal Alliance	278.656	7,89	14	110+10
	K, Kristendemokraterne	18.276	0,52	–	100–
	M, Moderaterne	327.699	9,27	16	100Ny
	O, Dansk Folkeparti	93.428	2,64	5	89-11
	Q, Frie Grønne	31.787	0,90	–	100Ny
	V, Venstre	470.546	13,32	23	80-20
	Æ, Danmarksdemokraterne	286.796	8,12	14	100Ny
	Ø, Enhedslisten	181.452	5,13	9	96-4
	Å, Alternativet	117.567	3,33	6	101+1
	UFG, løsgængere	4.288	0,12	–	100–
	I alt	3.533.951	100	175	–

Grønland

Valgdeltagelse: 47,78%
Vælgere: 41.305
Blanke stemmer: 293 (1,48%)
Ugyldige stemmer: 197 (1,00%)
Gyldige stemmer: 19.244 (97,52%)
Stemmer i alt: 19.734
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	AT, Atassut	720	3,74	–	100–
	DE, Demokraatit	3.656	19,00	–	100–
	IA, Inuit Ataqatigiit	4.852	25,21	1	100–
	NA, Naleraq	2.416	12,55	–	100–
	SI, Siumut	7.424	38,58	1	100–
	UFG, løsgængere	176	0,91	–	100–
	I alt	19.256	100	2	–

Færøerne

Valgdeltagelse: 71,31%
Vælgere: 38.393
Blanke stemmer: 146 (0,53%)
Ugyldige stemmer: 73 (0,27%)
Gyldige stemmer: 27.159 (99,20%)
Stemmer i alt: 27.378
Valgte

	Parti	Stemmer	%	Mandater	+/-
	FF, Fólkaflokkurin	4.222	15,55	–	100–
	FR, Framsókn	936	3,45	–	100–
	JF, Javnaðarflokkurin	7.659	28,20	1	100–
	MF, Miðflokkurin	1.217	4,48	–	100–
	SP, Sambandsflokkurin	8.198	30,19	1	100–
	TJ, Tjóðveldi	4.927	18,14	–	100–
	I alt	27.173	100	2	–

Kredsresultater

For hver kreds vises en oversigt over valgresultatet. Den indeholder tal for valgdeltagelse, antal stemmeberettigede vælgere samt antallet af blanke og ugyldige stemmer.
Derudover er der en tabel, som viser hvor mange stemmer hvert parti har fået, samt partiets andel af de afgivne stemmer i procent.
I tabellens to yderste kolonner angives, hvor mange kredsmandater (K) og tillægsmandater (T) hvert parti har opnået.

Bornholms Storkreds

Valgdeltagelse: 81,66%
Vælgere: 30.825
Blanke stemmer: 344 (1,37%)
Ugyldige stemmer: 106 (0,42%)
Gyldige stemmer: 24.721 (98,21%)
Stemmer i alt: 25.171
Valgte

Fyns Storkreds

Valgdeltagelse: 83,86%
Blanke stemmer: 5.068 (1,60%)
Ugyldige stemmer: 1.222 (0,38%)
Gyldige stemmer: 311.415 (98,02%)
Stemmer i alt: 317.705
Valgte

Københavns Storkreds

Valgdeltagelse: 84,01%
Blanke stemmer: 5.653 (1,22%)
Ugyldige stemmer: 1.530 (0,33%)
Gyldige stemmer: 454.670 (98,44%)
Stemmer i alt: 461.853
Valgte

Københavns Omegn Storkreds

Valgdeltagelse: 82,53%
Blanke stemmer: 3.896 (1,27%)
Ugyldige stemmer: 1.168 (0,38%)
Gyldige stemmer: 301.205 (98,35%)
Stemmer i alt: 306.269
Valgte

Nordjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,89%
Blanke stemmer: 4.303 (1,15%)
Ugyldige stemmer: 1214 (0,32%)
Gyldige stemmer: 369.944 (98,53%)
Stemmer i alt: 375.461
Valgte

Nordsjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 86,62%
Blanke stemmer: 3.266 (1,10%)
Ugyldige stemmer: 942 (0,32%)
Gyldige stemmer: 291.643 (98,58%)
Stemmer i alt: 295.851
Valgte

Sjællands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,24%
Blanke stemmer: 6.689 (1,27%)
Ugyldige stemmer: 1.908 (0,36%)
Gyldige stemmer: 519.568 (98,37%)
Stemmer i alt: 528.165
Valgte

Sydjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 83,20%
Blanke stemmer: 6.370 (1,45%)
Ugyldige stemmer: 1.774 (0,40%)
Gyldige stemmer: 429.922 (98,14%)
Stemmer i alt: 438.066
Valgte

Vestjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 85,48%
Blanke stemmer: 4.051 (1,23%)
Ugyldige stemmer: 1.012 (0,31%)
Gyldige stemmer: 324.498 (98,46%)
Stemmer i alt: 329.561
Valgte

Østjyllands Storkreds

Valgdeltagelse: 85,38%
Blanke stemmer: 6.632 (1,29%)
Ugyldige stemmer: 1.723 (0,33%)
Gyldige stemmer: 506.365 (98,38%)
Stemmer i alt: 514.720
Valgte

Valgte

Se siden om Valgte ved folketingsvalget 2022.

For stedfortræderlisterne efter valget, se siden om Stedfortrædere efter folketingsvalget 2022.

Kort

Dette kort viser det største parti ved hvert valgsted i Danmark.

Kilder

• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Dst.dk/… (Danmarks Statistik)
• Kmdvalg.dk/… (KMDValg)
• Kvf.fo/… (KVF)
• Valg.gl/… (Valg.gl)