|
|
|
| Parti | |
| Kreds | Vestjylland |
Søren Pape Poulsen (født 31. december 1971 i Bjerringbro, død 2. marts 2024) er tidligere folketingsmedlem, minister, borgmester og formand for det Konservative Folkeparti.
Biografi
Søren Pape Poulsen er udlært inden for shipping fra Grundfos i 1992. Derudover har han studeret til lærer på Ribe Statsseminarium. Han har arbejdet som speditør i Billund og Aarhus Lufthavne, og har derudover arbejdet som lærer, ungdomsskoleleder og afdelingsleder. Han har blandt andet været medlem af bestyrelserne for KL og Møltrup Optagelseshjem.
Ved kommunalvalget i 2001 blev Poulsen valgt til kommunalrådet i Bjerringbro Kommune. Ved kommunalreformen i 2007 indgik kommunen i Viborg Kommune, og Poulsen indgik i sammenlægningsudvalget. Han blev fortsat valgt til kommunalrådet til den nydannede kommune. I 2010 blev han kommunens borgmester.

Billede: News Øresund – Johan Wessman, Wikimedia Commons, CC BY
I 2014 forlod Lars Barfod posten som politisk leder for det Konservative Folkeparti, og denne post overtog Poulsen. I forbindelse med at han blev partiets nye leder valgte han at udtræde af kommunalrådet i Viborg Kommune og samtidig træde tilbage som borgmester. Hans mandat i kommunalrådet blev overtaget af Anna Margrethe Engbæk Schmidt.
Poulsen blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget i 2015. I 2016 fik han posten som justitsminister, hvilken han besad indtil 2019 hvor regeringsmagten skiftede.
Op til folketingsvalget i 2022 havde det Konservative Folkeparti fået gode resulater i meningsmålinger, og Poulsen annoncerede derfor at han ville stille op som statsministerkandidat imod Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Under valgkampen formåede Poulsen dog ikke at fastholde de gode resultater i meningsmålinger, og endte med et ringe valgresultat til det Konservative Folkeparti.
Den 2. marts 2024 fik Poulsen en hjerneblødning og afgik ved døden, 52 år gammel.
Folkevalgt
Ministerposter
| Position | Tidsrum | Regeringer |
| Justitsminister | 28. november 2016 – 27. juni 2019 | Løkke Rasmussen III |
Andre hverv
- Borgmester i Viborg Kommune: 1. januar 2010 – 16. august 2014
- Leder af det Konservative Folkeparti: 8. august 2014 – 2. marts 2024
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Ft.dk/… (Folketinget)
