Et partibogstav er det bogstav som repræsenter et parti. Et parts bogstav bestemmer hvor på stemmesedlerne at partiet står: Partiet med bogstav A er øverst på stemmesedlen, mens partiet med bogstav Å er nederst.
I Danmark har partierne haft faste bogstaver siden 1943.
Officielle partibogstaver
På listen her ses partiernes officielle partibogstaver. Ved siden af hvert bogstav står et nuværende parti. Under hvert bogstav er også partier der tidligere har brugt det pågældende bogstav, inklusive partier der ikke er blevet valgt til Folketinget, Landstinget eller Europa-parlamentet.
Bogstaverne T, W og X har endnu ikke været brugt ved Rigsdagsvalg eller Europa-parlamentsvalg.
- A Socialdemokratiet (1943–nu)
- B Radikale Venstre (1943–nu)
- C Konservative Folkeparti (1943–nu)
- D Nye Borgerlige (2016–nu), Centrum-Demokraterne (1989–2005), Venstre (1943–1968)
- E Klaus Riskær Pedersen (2019), Retsforbundet (1943–1990)
- F Socialistisk Folkeparti (1958–nu), Bondepartiet (1943–1945)
- G De Grønne (1987–2001)
- H Humanistiske Parti (1988–1990)
- I Liberal Alliance (2008–nu), Socialistisk Arbejderparti (1981–1988)
- J Junibevægelsen (1994–2009)
- K Kristendemokraterne (2004–nu), Danmarks Kommunistiske Parti (1943–1988)
- L Marxistisk Leninistisk Parti (1984–1988), Liberalt Centrum (1966–1968)
- M Moderaterne (2022–nu), Minoritetspartiet (2005), Centrum-Demokraterne (1973–1989), Fredspolitisk Folkeparti (1964)
- N Folkebevægelsen mod EU (1979–2019), DNSAP (1943)
- O Dansk Folkeparti (1995–nu)
- P Stram Kurs (2019), Fælles Kurs (1987–1997), Pensionistpartiet (1977)
- Q Frie Grønne (2021), Kristendemokraterne (1971–2004)
- R Kommunistisk Arbejderparti (1979–1981), Dansk Samling (1943–1964)
- S Slesvigsk Parti (1943–nu)
- U Demokratisk Fornyelse (1998), De Uafhængige (1953–1968)
- V Venstre (1968–nu), Hovedstadens Venstre (1947–1950)
- Y Liberal Alliance (2007–2008), Venstresocialisterne (1968–1988)
- Z Fremskridtspartiet (1973–2001)
- Æ Danmarksdemokraterne (2022–nu)
- Ø Enhedslisten (1989–nu)
- Å Alternativet (2015–nu)
