
Billede: Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.
Borgerlisten, tidligere Klaus Riskær Pedersen, er et marginalt politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 2018 og var opstillet til folketingsvalget i 2019, men opnåede ikke valg.
Partiets leder har siden stiftelsen været Klaus Riskær Pedersen.
Borgerlisten
Historie

Billede: Wikimedia Commons. Billedet er fri af ophavsret.
Klaus Riskær Pedersen blev i 1993 ekskluderet fra Venstre, mens han var medlem af Europa-Parlamentet. Efterfølgende forsøgte han at etablere partiet De Liberale 2000, men projektet blev aldrig realiseret. I de efterfølgende år blev han tiltalt for mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig, hvilket førte til en fængselsdom, som han afsonede fra 2008 til 2013.
Efter afsoningen genoptog Klaus Riskær Pedersen sine politiske ambitioner. Han forsøgte blandt andet at tilslutte sig Alternativet og Kristendemokraterne, men blev afvist af begge partier. På trods af dette valgte han at stille op til folketingsvalget i 2019. I stedet for at stille op som løsgænger, stiftede han et parti navngivet efter ham selv. Partiet havde få opstillede kandidater, og med kun 0,84% af stemmerne var de langt fra at opnå valg.
Senere i 2019 skiftede Pedersen navnet på partiet. Det nye navn blev Borgerlisten, og partiet forsøgte igen at indsamle vælgererklæringer. Opbakningen var dog lille, og partiet lykkedes ikke at blive opstillet til folketingsvalget i 2022.
Ledere
- 2018 – nu: Klaus Riskær Pedersen
Valgresultater
Folketinget
Kilder
- Altinget.dk/… (Søe, B. (2019))
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Dr.dk/… (Ringbjerg, J. (2019))