Det Konservative Folkeparti er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1916 og har været repræsenteret uafbrudt i Folketinget siden.

Partiets nuværende leder er folketingsmedlem Mona Juul.

Konservative Folkeparti

Historie

Stiftelsen af folkepartiet

I 1915 blev en grundlovsændring vedtaget. Denne grundlovsændring ændrede valgretten til landstingsvalgene, hvilket fjernede den privilegerede valgret. Den privilegerede valgret betød at de rigeste og højst-beskattede valgte halvdelen af valgmændene, hvilket var en fordel for de to konservative partier: Højre og de Frikonservative. Med fjernelsen af den privilegerede valgret blev de konservative politikere tvunget til at stille op til landstingsvalg på lige vilkår med andre partier. På det grundlag gik Højre og de Frikonservative sammen med en lille gruppe af politikere fra Venstre. Sammen stiftede de Det Konservative Folkeparti. Det første partiprogram for det nye parti blev offentliggjort 18. december 1915, men partiet blev først officielt stiftet 22. februar 1916.

Ved folketingsvalgene inden stiftelsen havde Højre fået historisk dårlige valg. Ved folketingsvalget i 1918 kom det nystiftede Konservative Folkeparti i Folketinget med 22 mandater, og ved de efterfølgende folketingsvalg forblev partiet på 26–30 mandater. I 1920 blev de Konservative støtteparti for Niels Neergaards Venstre-regering, og denne støttede de fortsat til 1924. Samarbejdet mellem de to partier var konfliktfyldt, og da de Konservative igen skulle agere støtteparti for Venstre i 1926 blev problemerne kun større. I 1929 undlod de Konservative at stemme til finansloven, og regeringen faldt på det grundlag.

Konservative i regering

Socialdemokratiet kom til magten, men de Konservative fortsatte med at ligge stabilt ved folketingsvalgene. Da Danmark blev besat under Anden Verdenskrig indgik de Konservative i samlingsregeringerne under Thorvald Stauning. Efter krigen tog Det Konservative Folkeparti nogle ændringer i partiprogrammet, hvilket medførte splittelse i partiet og blandt dets vælgere. På trods af det indgik partiet i sin første regering efter folketingsvalget i 1950. Med Venstre-politikeren Erik Eriksen som statsminister fik de Konservative seks ministerier, heriblandt Udenrigsministeriet.

Efter grundlovsændringen i 1953 trak det Radikale Venstre deres støtte til regeringen. Dette resulterede i 15 år med Socialdemokratiet ved magten, men det påvirkede ikke de Konservatives vælgertilslutning negativt. I perioden fra 1953 – 1968 steg partiets vælgertilslutning og de Konservative lå stabilt på 30–36 mandater. Ved folketingsvalget i 1968 blev de Konservative det næststørste parti i Folketinget med 37 mandater. Sammen med Venstre og de Radikale havde de tre partier flertal i Folketinget, og sammen dannede de regering med Hilmar Baunsgaard fra de Radikale som statsminister.

Regeringen varede til næste folketingsvalg, hvor Socialdemokratiet igen fik statsministerposten. Herefter kom Jordskredsvalget i 1973, hvor de gamle partier, heriblandt de Konservative, led store tab, til fordel for nye og mindre partier. Vælgertilslutningen dalede fortsat, og ved folketingsvalget i 1975 fik de Konservative kun 10 mandater og befandt sig i en kritisk situation. Året inden var Poul Schlüter blevet partiets formand, og det var op til ham at genrejse partiet. Dette formåede han i løbet af de næste valg.

Konservativ statsminister

Den 10. september 1982 trådte den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen tilbage, men undlod at udskrive folketingsvalg. En ny regeringskoalition blev dannet med Poul Schlüter fra de Konservative som statsminister. Også i regeringen var Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Det efterfølgende folketingsvalg blev afholdt i 1984, hvor Det Konservative Folkeparti fik sit bedste resultat til dato, med 42 mandater. Poul Schlüter fortsatte som statsminister indtil 1993, men regeringspartierne ændrede sig undervejs.

Erik Ninn-Hansen havde været Justitsminister fra 1982–1989, og i 1993 var det kommet frem at Ninn-Hansen havde været ansvarlig for en række ulovlige behandlinger om familiesammenføring for tamilske flygtninge. Denne sag, som blev kendt som Tamilsagen, fik Poul Schlüter til at trække sig tilbage som statsminister. Schlüter udskrev ikke valg, og regeringsmagten blev givet til Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet, som dannede ny regering.

Nedgang

Efter Tamilsagen var de Konservative plaget af interne stridigheder og skiftende formænd. I 1999 blev Bendt Bendtsen partiets nye leder, og han formåede at skabe ro og standse mange af partiets problemer. I 2001 indgik partiet igen i regering med Venstre, med Anders Fogh Rasmussen fra Venstre som statsminister. Dette regeringssamarbejde varede indtil 2011. Ved folketingsvalget i 2011 fik de Konservative kun 8 mandater og blev derved det mindste af de danske partier i Folketinget.

Partiet havde skiftende formænd efter Bendt Bendtsen, og disse hyppige skift varede indtil 2014, hvor Søren Pape Poulsen blev ny formand. Han formåede dog ikke at vende den nedadgående vælgertilslutning. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet deres historisk dårligste valg med kun 6 mandater. På trods af dette indgik partiet i regering, hvor de Konservative fik tre ministerposter. Også i regeringen var Liberal Alliance og Venstre. Regeringssamarbejdet tvang Liberal Alliance til at indgå kompromiser, hvilket blev straffet af vælgerne ved folketingsvalget i 2019. Modsat blev de Konservative belønnet, ved at få fordoblet sit mandattal til 12 mandater.

Op til folketingsvalget i 2022 havde gode meningsmålinger for partiet givet forhåbninger, og Søren Pape Poulsen var officiel statsministerkandidat under valget. De gode meningsmålinger vendte dog i løbet af valgkampen, og partiet endte med nedgang i forhold til det forrige valg. I 2024 afgik Søren Pape Poulsen ved døden og folketingsmedlem Mona Juul overtog formandsposten.

Ledere

#	Leder	Periode
1	Emil Piper	1916 – 1928
2	Charles Tvede	1928 – 1932
3	John Christmas Møller	1932 – 1939
4	Vilhelm Fibiger	1939 – 1948
5	Halfdan Hendriksen	1948 – 1957
6	Einar Foss	1957 – 1965
7	Knud Thestrup	1965 – 1972
8	Erik H. Clemmensen	1972 – 1974
9	Poul Schlüter	1974 – 1977
10	Ib Stetter	1977 – 1981
(9)	Poul Schlüter	1981 – 1983
11	Torben Rechendorff	1983 – 1995
12	Hans Engell	1995 – 1997
13	Per Stig Møller	1997 – 1998
14	Poul Andreassen	1998 – 5. august 1999
15	Bendt Bendtsen	5. august 1999 – 9. september 2008
16	Lene Espersen	9. september 2008 – 13. januar 2011
17	Finn Poulsen	13. januar 2011 – 12. marts 2011
18	Lars Barfoed	12. marts 2011 – 8. august 2014
19	Søren Pape Poulsen	8. august 2014 – 2. marts 2024
20	Michael Ziegler (a.i.)	2. marts 2024 – 21. april 2024
21	Mona Juul	21. april 2024 – nu

Valgresultater

Folketinget

Europa-Parlamentet

Regionsråd

Medlemmer

Listen er ufuldstændig.

Folketinget

• Mette Abildgaard (2015–nu)
• Lise Bertelsen (2022–nu)
• Helle Bonnesen (2022–nu)
• Rasmus Jarlov (2010–2011, 2015–nu)
• Brigitte Klintskov Jerkel (2018–nu)
• Mona Juul (2019–nu)
• Per Larsen (2019–nu)
• Mai Mercado (2011–nu)
• Frederik Bloch Münster (2024–nu)
• Dina Raabjerg (2024–nu)

Regionsråd

Kommunalråd

Tidligere medlemmer

Se siden for medlemmer af Konservative Folkeparti for tidligere medlemmer.

Kilder

• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
• Dr.dk/… (DR)
• Konservative.dk/… (Konservative Folkeparti)