Klaus Riskær Pedersen | |
Parti | Borgerlisten Fra 2018 Venstre Indtil 5 december 1993 Løsgænger 5 december 1993 – 18 juli 1994 |
Klaus Riskær Pedersen (født 24 april 1955 i København) er tidligere Europa-parlamentsmedlem for Venstre, samt stifter og formand for Borgerlisten.
Biografi
Klaus Riskær Pedersen fik en cand.merc. fra Copenhagen Business School i 1980, og allerede som studerende blev han iværksætter som stifter at virksomheden Børsinformation. Han fortsatte som iværksætter og udvidede med investeringsvirksomheder, heriblandt Krepco Holding, Accumulator Invest og Lannungs Bank og han overtog også i en periode de Bergske Blade.
Ved Europa-parlamentsvalget i 1989 blev Pedersen valgt til Europa-parlamentet som mandat for Venstre. I 1993 blev han ekskluderet fra partiet, men valgte at fortsætte som løsgænger i Europa-parlamentet. Han forsøgte at opstarte partiet De Liberale 2000, men formåede ikke at indsamle de nødvendige vælgererklæringer og kunne derfor ikke stille op til Europa-parlamentsvalget i 1994.
Få år senere blev Pedersen tiltalt for mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig, og han fik senere en fængselsstraf som han afsonede fra 2008 – 2013. Efter den endte straf forsøgte han at gå ind i politik igen, blandt andet ved at forsøge på at tilslutte sig Alternativet og Kristendemokraterne. Ingen af de to partier bød ham velkommen. Han forsøgte alligevel at opnå valg til Folketinget, og dette gjorde han ved igen at forsøge at stifte et parti. Denne gang blev partiet opkaldt efter ham selv, men partiet fik kun 0,84% af stemmerne ved valget og Pedersen var derfor langt fra at opnå valg.
Senere i 2019 skiftede Pedersen navnet på sit parti. Det nye navn blev Borgerlisten, og han forsøgte igen at indsamle vælgererklæringer, men med ringe success.
Folkevalgt
- Europa-parlamentsmedlem: 25 juli 1989 – 18 juli 1994
Andre hverv
- Leder af Borgerlisten: 2017 – nu
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Altinget.dk/… (Søe, B. (2019))
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Dr.dk/… (Ringbjerg, J. (2019))