Folkebevægelsen mod EU er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1972 og var repræsenteret i EU-parlamentet fra 1979 – 2019.

Partiet har kollektiv ledelse.

Folkebevægelsen mod EU

Historie

Fællesudvalget mod EF

Op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab i det Europæiske Fællesskab i 1972, var en række organisationer og partier opstået. Disse organisationer og partier lå til tider langt fra hinanden politisk, men havde det til fælles at de var imod Danmarks deltagelse i det Europæiske Fællesskab. I januar 1972 gik flere at disse organisationer og partier sammen og stiftede Fællesudvalget mod EF-medlemskab. Ikke alle EF-modstandere var en del af fællesskabet, da blandt andet Venstresocialisterne stod uden for samarbejdet. Det var dog en bred politisk gruppe, med medlemmer fra blandt andet Radikale Venstre, SF, Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet. I foråret i 1972 blev navnet på gruppen ændret til Folkebevægelsen mod EF.

Da danskerne ved folkeafstemningen i 1972 valgte at melde Danmarks ind i det Europæiske Fællesskab, valgte Folkebevægelsen at fortsætte som parti for at arbejde mod Danmarks udmeldelse af unionen. I 1979 blev det første valg til Europa-Parlamentet afholdt, og Folkebevægelsen stillede op. Ved valget vandt de 4 af Danmarks 16 mandater i parlamentet, og blev dermed det største danske parti i Europa-Parlamentet. De beholdte fortsat deres overlegne størrelse ved de efterfølgende valg i 1984 og 1989.

Maastricht-traktaten og bruddet

I 1992 blev Maastricht-traktaten sendt til folkeafstemning. Denne traktat skulle sikre et tættere samarbejde blandt de europæiske lande. Som modstandere af EU anbefalede Folkebevægelsen et nej, hvilket også blev resultatet. Herefter opstod uenighed internt i Folkebevægelsen: nogle ønskede fuldt dansk udmeldelse af EU mens andre ville acceptere forbehold på udvalgte områder. Syv partier i Folketinget gik sammen for at skabe det nationale kompromis, hvor danske forbehold til Maastricht-traktaten blev aftalt.

De interne uenigheder i Folkebevægelsen førte til, at flere centrale medlemmer forlod partiet, heriblandt tre medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer gik sammen for at danne JuniBevægelsen, som blev konkurrent til Folkebevægelsen i det efterfølgende valg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 1994 blev Folkebevægelsen og JuniBevægelsen lige store, med to mandater hver. Ved valget i 1999 blev JuniBevægelsen størst og Folkebevægelsen var reduceret til ét enkelt mandat i parlamentet.

Fra parti til tænketank

JuniBevægelsen røg ud af parlamentet ved Europa-parlamentsvalget i 2009, men Folkebevægelsen mod EU formåede ikke at genvinde de tabte mandater. Fra 1999 og indtil valget i 2019 sad Folkebevægelsen med ét mandat i Europa-Parlamentet.

Indtil 2019 havde Enhedslisten ikke stillet op til Europa-Parlamentsvalg, men havde i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen. Flere medlemmer af Enhedslisten havde endda stillet op for Folkebevægelsen gennem partiets historie. I 2019 valgte Enhedslisten dog at stille op, og blev dermed en konkurrent til Folkebevægelsen. Ved valget fik Enhedslisten ét mandat, mens Folkebevægelsen ikke fik valgt nogle repræsentanter. For første gang siden Europa-Parlamentet blev oprettet var Folkebevægelsen mod EU dermed ikke repræsenteret i parlamentet.

I 2023 valgte partiet at omdanne sig til en politisk tænketank i stedet for et egentligt politisk parti.

Valgresultater

Europa-Parlamentet

Medlemmer

Listen er ufuldstændig.

Europa-Parlamentet

• Ulla Sandbæk (1989–1992)
• Søren Søndergaard (2007–2014)

Kilder

• Altinget.dk/… (Albrechtsen, R. (2023))
• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Folkebevaegelsen.dk/… (Folkebevægelsen mod EU)