Folkebevægelsen mod EU

Posted on By

Folkebevægelsen mod EU er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1972 og var repræsenteret i EU-parlamentet fra 1979 – 2019.

Partiet har kollektiv ledelse.

I Europa-parlamentet er Folkebevægelsen mod EU en del af gruppen GUE/NGL – den Forende Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre.

Folkebevægelsen mod EU

Historie

Op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab i det Europæiske Fællesskab i 1972, var en række organisationer og partier opstået. Disse organisationer og partier lå til tider langt fra hinanden politisk, men havde det til fælles at de var imod Danmarks deltagelse i det Europæiske Fællesskab. I januar 1972 gik flere at disse organisationer og partier sammen og stiftede Fællesudvalget mod EF-medlemskab. Ikke alle EF-modstandere var en del af fællesskabet, da blandt andet Venstresocialisterne stod uden for samarbejdet. Det var dog en bred politisk gruppe, med medlemmer fra blandt andet Radikale Venstre, SF, Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet. I foråret i 1972 blev navnet på gruppen ændret til Folkebevægelsen mod EF.

Da danskerne ved folkeafstemningen i 1972 valgte at melde Danmarks ind i det Europæiske Fællesskab, valgte Folkebevægelsen at fortsætte som parti for at arbejde mod Danmarks udmeldelse af unionen. I 1979 blev det første valg til EU-parlamentet afholdt, og Folkebevægelsen stillede op. Ved valget vandt de 4 af Danmarks 16 mandater i parlamentet, og blev dermed det største danske parti i EU-parlamentet. De beholdte fortsat deres overlegne størrelse ved de efterfølgende valg i 1984 og 1989.

I juni 1992 blev endnu en folkeafstemning afholdt, denne gang om Maastricht-traktaten som skulle sikre et tættere samarbejde mellem de europæiske lande. Som modstander af EU var Folkebevægelsen naturligt imod traktaten og anbefalede et nej. Ved folkeafstemningen blev der et flertal for et nej, og Folkebevægelsen anbefalede at Danmarks medlemskab af unionen skulle til overvejelse. Nogle medlemmer af partiet var uenige, og anbefalede i stedet at Danmark skulle stå udenfor visse dele af unionens samarbejde. Syv af Folketingets partier gik sammen for at skabe det ‘nationale kompromis’ som netop skulle sikre at Danmark stod uden for visse dele af unionens samarbejde.

Kort efter folkeafstemningen i 1992 meldte flere medlemmer sig ud af Folkebevægelsen. Heriblandt var tre af partiets EU-parlamentsmedlemmer: Ulla Sandbæk, Birgit Bjørnvig og Jens-Peter Bonde. Disse medlemmer gik sammen for at danne JuniBevægelsen, som blev konkurrent til Folkebevægelsen i det efterfølgende valg. Ved EU-parlamentsvalget i 1994 blev Folkebevægelsen og JuniBevægelsen lige store, med to mandater hver. Ved valget i 1999 blev JuniBevægelsen størst og Folkebevægelsen var reduceret til ét enkelt mandat i parlamentet.

JuniBevægelsen røg ud af parlamentet ved EU-parlamentsvalget i 2009, men Folkebevægelsen mod EU formåede ikke at genvinde de tabte mandater. Siden valget i 1999 og indtil valget i 2019 sad Folkebevægelsen med ét mandat i EU-parlamentet.

Indtil 2019 havde Enhedslisten ikke stillet op til EU-parlamentsvalg, men havde i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen. Flere medlemmer af Enhedslisten havde endda stillet op for Folkebevægelsen gennem partiets historie. I 2019 valgte Enhedslisten dog at stille op, og blev dermed en konkurrent til Folkebevægelsen. Ved valget fik Enhedslisten ét mandat, mens Folkebevægelsen ikke fik valgt nogle repræsentanter. For første gang siden EU-parlamentet blev oprettet var Folkebevægelsen mod EU dermed ikke repræsenteret i parlamentet.

I 2023 valgte partiet at omdanne sig til en politisk tænketank i stedet for et egentligt politisk parti.

Repræsentation

Europa-parlamentet

Medlemmer

EP-medlemmer

Kilder

Partier