Danmarks Kommunistiske Parti, ofte forkortet DKP, er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1919 og var repræsenteret i Folketinget flere gange, samt i Landstinget fra 1947 – 1953.

Danmarks Kommunistiske Parti

Historie

Stiftelsen

Den 9. november 1919 blev Danmarks Venstresocialistiske Parti stiftet. Året efter tilsluttede partiet sig den internationale organisation Kommunistiske Internationale (ofte forkortet Komintern). Ved optagelsen skiftede partiet navn til Danmarks Kommunistiske Parti.

Partiet stillede første gang op til folketingsvalg ved valget i april 1920. Med kun 0,4% af stemmerne var partiet langt fra at blive valgt, og ved de efterfølgende valg var resultatet det samme. Først ved folketingsvalget i 1932 fik partiet stemmer nok til at blive valgt til Folketinget med to mandater. Partiet blev valgt igen ved folketingsvalgene i 1935 og 1939.

Kommunistloven

Den 22. august 1941 blev kommunistloven vedtaget, hvilket forbød kommunistiske organisationer i Danmark. Flere af partiets medlemmer blev anholdt, mens andre dele af partiet deltog i modstandskampen mod den nazistiske besættelse af Danmark. Efter Anden Verdenskrig blev kommunistloven afskaffet, og de nazistiske medlemmer af Folketinget blev anholdt. Medlemmer af DKP blev valgt til at overtage deres pladser i Folketinget.

Ved det første folketingsvalg efter krigen, valget i 1945, fik DKP en stor opbakning blandt vælgerne. Med 12,5% af stemmerne og 18 mandater blev partiet landets fjerde-største. Vælgeropbakningen faldt dog hurtigt igen, og ved folketingsvalget i 1947 blev partiet halveret i størrelse. Ved landstingsvalget samme år fik DKP dog valgt ét enkelt mandat, og var for første gang repræsenteret i begge dele af Rigsdagen.

Fra 1947 – 1960 lå DKP solidt på mellem 5 – 9 mandater. Ved folketingsvalget i 1960 fik partiet ikke stemmer nok til at blive genvalgt, og røg ud af Folketinget. Ved de efterfølgende valg fik DKP ikke nok stemmer til at komme over spærregrænsen på 2%. Dog var partiet kortvarigt repræsenteret i Folketinget, da Hanne Reintoft skiftede parti i 1970. Ved folketingsvalget året efter fik partiet stadigvæk ikke stemmer nok til at blive valgt.

Jordskredsvalget

Først ved folketingsvalget i 1973 – det såkaldte Jordskredsvalg – kom DKP igen over spærregrænsen med 3,6% af stemmerne. Partiet fik her seks mandater. Ved de efterfølgende valg var DKP i konkurrence med flere andre venstrefløjspartier, heriblandt Venstresocialisterne, Fælles Kurs, Kommunistisk Arbejderparti, Internationale Socialistisk Arbejderparti og Marxistisk Leninistisk Parti.

Ved folketingsvalget i 1979 mistede DKP deres repræsentation i Folketinget, da de igen ikke fik nok stemmer til at komme over spærregrænsen. Grundet de mange venstrefløjspartier var det svært for partierne at få stemmer nok til at nå over spærregrænsen. Flere af partierne gik i 1989 sammen om at danne Enhedslisten. DKP var en af disse partier, og har siden Enhedslistens stiftelse været en del af samarbejdet. Partiet har dog i enkelte regionsrådsvalg og kommunalvalg stillet op som særskilt liste eller på liste med andre kommunistiske partier.

Ledere

#	Leder	Periode
1	Ernst Christiansen	1919 – 1926
2	Sigvald Hellberg	1926 – 1927
3	Thøger Thøgersen	1927 – 1931
4	Aksel Larsen	1931 – 1941
5	Ib Nørlund	1941 – 1945
(4)	Aksel Larsen	1945 – 1958
6	Knud Jespersen	1958 – 1977
7	Jørgen Jensen	1977 – 1987
8	Ole Sohn	1987 – 1991
-	Kollektiv ledelse	1991 – 2003
9	Henrik Stamer Hedin	2003 – 2023
-	Kollektiv ledelse	2023 – 2024
10	Rikke G. F. Carlsson	2024 – nu

Valgresultater

Folketinget

Regionsråd

Medlemmer

Se siden for medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti for en liste over medlemmer.

Kilder

• Arbejdermuseet.dk/… (Arbejdermuseet)
• Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
• Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
• Dkp.dk/… (DKP)