Dansk Folkeparti var et politisk parti i Danmark fra 1941 – 1943, i hvilken periode partiet også var repræsenteret i Folketinget.

Dansk Folkeparti

Historie

Da Danmark blev besat af Tyskland i april 1940 håbede det danske nazistparti DNSAP at kunne overtage magten i landet, ved hjælp af den tyske besættelsesmagt. Dette skete ikke, og efter et fejlslagent kup besluttede flere medlemmer af DNSAP at forlade partiet. Udbryderne stiftede partiet Den Danske Front den 17 februar 1941. Den 1 marts samme år blev Dansk Folkeparti stiftet at folkene bag Den Danske Front samt en række mindre grupperinger.

Blandt det nystiftede partis medlemmer var folketingsmedlem Svend Erik Johansen. Johansen var valgt for Retsforbundet, men havde i juli 1940 forladt partiet og stiftet det Nationale Genrejsningsparti. Også blandt medlemmerne var det tidligere folketingsmedlem Victor Pürschel, som i 1939 havde stiftet Nationalt Samvirke. Ud over det Nationale Genrejsningsparti og Nationalt Samvirke var en række mindre grupperinger også del af Dansk Folkeparti. Til fælles var en utilfredshed med det danske nazistparti DNSAP, som blev opfattet som landsforrædere. Dansk Folkeparti havde som mål at være et dansk nationalistisk folkeparti.

I marts 1941 brød folketingsmedlem Theodor Marinus Andersen fra DNSAP og sluttede sig til Dansk Folkeparti. Med Svend Erik Johansen var partiet nu repræsenteret i Folketinget med to medlemmer. Andersen forlod dog partiet få uger inden folketingsvalget i 1943.

Partiet formåede ikke at stille op til folketingsvalget i 1943, og partiet faldt fra hinanden. Flere af partiets medlemmer blev dømt for landsforædderi og unational optræden efter Danmarks befrielse i maj 1945.

Repræsentation

Folketinget

• 1939 – 1943: 0/1 mandat

Medlemmer

Folketingsmedlemmer

Kilder

• Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
• Kristeligt-dagblad.dk/… (Clausen, B. (2007))