Jeppe Jakobsen | |
Parti | Dansk Folkeparti Indtil 10 januar 2022 |
Kreds | Sjælland |
Jeppe Klenitz-Jakobsen (født 11 august 1988 i Vejle) er tidligere folketingsmedlem, byrådsmedlem og regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti.
Biografi
Jeppe Jakobsen blev uddannet som sergent fra Hærens Sergentskole i 2009 og blev senere derudover sekondløjtnant fra Hærens Officerskole. Han arbejdede i en periode som soldat i Gardehusarregimentet og har derudover arbejdet som lærevikar og pædagogmedhjælper. I 2012 var han udsendt til Kosovo som oversergent.
Jakobsen har haft flere forskellige politiske og bestyrelsesposter. I perioder har han blandt andet været næstformand for Dansk Folkepartis lokalafdeling i Kalundborg Kommune, hovedbestyrelsesmedlem og næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, bestyrelsesformand for Røsnæs Naturskole, bestyrelsesmedlem og -formand for Kalundborg Forsyning, bestyrelsesformand for Den Kommunale Jubilæumsfond, bestyrelsesmedlem for Kalundborg Ungdomsskole, bestyrelsesmedlem for høng Erhvervsskole og bestyrelsesmedlem for AMGROS.
Ved kommunalvalget i 2009 blev Jakobsen valgt til kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Han blev genvalgt ved kommunalvalget i 2013, og ved det samtidig afholdte regionsrådsvalg blev han også valgt til regionsrådet i Region Sjælland. I 2015 blev han derudover valgt til Folketinget, hvorefter han udtrådte som kommunalbestyrelsesmedlem. I 2017 blev han i stedet valgt til kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune. Han opnåede ikke genvalg til Folketinget i 2019 og søgte ikke genvalg til kommunalvalget i 2021.
I 2022 var Dansk Folkeparti ude i store interne problemer. Som følge heraf valgte Jakobsen at udtræde af partiet.
Folkevalgt
- Byrådsmedlem i Holbæk Kommune: 1 januar 2018 – 31 december 2021
- Folketingsmedlem: 18 juni 2015 – 5 juni 2019
- Regionsrådsmedlem i Region Sjælland: 1 januar 2014 – 31 december 2017
- Byrådsmedlem i Kalundborg Kommune: 1 januar 2010 – 26 august 2015
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Altinget.dk/… (Kjøller, S. E. (2022))
- Folketingets Oplysning (2015)
- Ft.dk/… (Folketinget)