Sophie Løhde Billede: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen, Wikimedia Commons, CC BY |
|
Parti | Venstre |
Kreds | Nordsjælland |
Sophie Løhde Jacobsen (født 11 september 1983 i Birkerød) er nuværende folketingsmedlem og minister for Venstre.
Biografi
Sophie Løhde fik en bachelor fra Copenhagen Business School i 2007. Hun har arbejdet i smykkeforretning og som plejeassistent på Rikke Marie Hjemmet. Hendes politiske karriere begyndte da hun arbejdede som assistent for Michael Aastrup Jensen fra 2005 – 2007. Fra 2003 – 2007 var hun domsmand ved Østre Landsret.
Løhde har været medlem af forskellige bestyrelser, heriblandt for Frederiksborg Linnedservice og for skolebestyrelsen på Høsterkøb Skole. Hun har også været medlem af Venstres hovedbestyrelse.
I kortere perioder mellem 2002 – 2008 har Løhde været amtsrådsmedlem, byrådsmedlem og regionsrådsmedlem i henholdsvis Frederiksborg Amt, Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden.
Ved folketingsvalget i 2007 blev Løhde valgt til Folketinget, valgt for Venstre. Efter folketingsvalget i 2015 fik Venstre regeringsmagten med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Under hans efterfølgende regeringer sad Løhde som minister, først som sundheds- og ældreminsiter og derefter som minister for offentlig innovation. Hun sad som minister indtil 2019 hvor Venstre mistede regeringsmagten.
Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en bred regering mellem Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne. I denne regering blev Løhde indenrigs- og sundhedsminister.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 13 november 2007 – nu
- Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden: 1 januar 2006 – 20 august 2008
- Byrådsmedlem i Rudersdal Kommune: 1 januar 2006 – 2007
- Amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt: 1 januar 2002 – 31 december 2006
Ministerposter
- Indenrigs- og sundhedsminister: 15 december 2022 – nu
- Minister for offentlig innovation: 28 november 2016 – 27 juni 2019
- Sundheds- og ældreminister: 28 juni 2015 – 28 november 2016
Andre hverv
- Statsrevisor: 1 oktober 2022 – 15 december 2022
- Formand for Folketingets Granskningsudvalg: 2022
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2008)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Ft.dk/… (Folketinget)
- Regeringen.dk/… (Regeringen)
- Sn.dk/… (Olsen, M. (2007))