Trine Mach | |
Parti | Enhedslisten Siden november 2021 Socialistisk Folkeparti Indtil oktober 2015 |
Kreds | Sjælland (Siden 2022) København (Indtil 2015) |
Trine Pertou Mach (født 9 oktober 1969 i Bredal) er nuværende folketingsmedlem for Enhedslisten, samt tidligere folketingsmedlem og stedfortræder for SF.
Biografi
Trine Mach blev uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1998. Hun har blandt andet arbejdet som politisk medarbejder, projektleder, rådgiver, programme officer, konsulent og leder. Derudover har hun arbejdet for Europa-Kommisionens delegation i Kairo i Egypten. I en årrække var hun forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, og kortvarigt for Det Danske Hus i Palæstina. Hun har været medlem af hovedbestyrelsen for både Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Ved folketingsvalget i 2007 stillede Mach op for Socialistisk Folkeparti, men hun opnåede ikke valg. Hun indtrådte dog som stedfortræder for Ida Auken to gange i løbet af perioden. Den ene gang varede cirka halvanden måned, mens den anden varede cirka et halvt år. Ved det efterfølgende folketingsvalget i 2011 stillede hun igen op, men blev igen ikke valgt. Da Villy Søvndal nedlagde hans mandat i december 2013 blev Mach indkaldt til at overtaget hans mandat og hun indtrådte derfor som folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti.
Mach opnåede ikke valg ved folketingsvalget i 2015, og nogle måneder efter valget forlod hun Socialistisk Folkeparti grundet politiske uenigheder. Mach var væk fra politik i syv år, indtil folketingsvalget i 2022 hvor hun igen stillede op, men denne gang for Enhedslisten. Her blev hun for første gang valgt til Folketinget på eget mandat.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 1 november 2022 – nu
- Folketingsmedlem: 21 december 2013 – 18 juni 2015
Stedfortræder
- Folketinget 2007 – 2011
- Stedfortræder for Ida Auken: 10 januar 2011 – 1 juni 2011
- Stedfortræder for Ida Auken: 14 april 2009 – 29 maj 2009
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Ft.dk/… (Folketinget)