Jan Johansen | |
Parti | Socialdemokratiet |
Kreds | Fyn |
Jan Johansen (født 12 december 1955 i Svendborg) er tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem for Socialdemokratiet.
Biografi
Jan Johansen arbejdede som sømand i nogle år. I næsten tyve år arbejdede han som specialarbejdet, først for Bullerup Møbelfabrik og senere for Lundøværftet. Han har været formand for SiD Munkebo og LO Munkebo, samt næstformand for 3F Østfyn.
Johansen har været bestyrelsesmedlem for Ungdomsskolen i Munkebo Kommune, og var i en periode også bestyrelsesformand. Han har også siddet i bestyrelsen for Kerteminde Produktionshøjskole.
Ved kommunalvalget i 1997 blev Johansen valgt til kommunalrådet i Munkebo Kommune. Ved kommunalreformen i 2007 indgik kommunen i Kerteminde Kommune, og efter sammenlægningen blev Johansen fortsat valgt ved kommunalvalgene. Johansen blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget i 2011, og udtrådte derefter af kommunalrådet i Kerteminde Kommune.
Johansen stillede igen op til kommunalvalg i Kerteminde Kommune i 2021 og blev igen valgt. Da Socialdemokratiet ikke tillod dobbeltmandater valgte han derfor ikke at genopstille til folketingsvalget i 2022.
Folkevalgt
- Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune: 1 januar 2022 – nu
- Folketingsmedlem: 15 september 2011 – 1 november 2022
- Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune: 1 januar 2006 – 15 september 2011
- Byrådsmedlem i Munkebo Kommune: 1 januar 1998 – 31 december 2006
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Ft.dk/… (Folketinget)