Kenneth Kristensen Berth | |
Parti | Dansk Folkeparti |
Kreds | Køb. Omegn |
Kenneth Kristensen Berth (født 3 februar 1977 i Odense) er nuværende byrådsmedlem og tidligere folketings- og regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti.
Biografi
Kenneth Kristensen Berth fik en cand.mag. i historie og samfundsfag fra Aarhus og Københavns Universitet. Efter endt uddannelse arbejdede han blandt andet som politisk medarbejder for Dansk Folkeparti, samt som specialkonsulent for partiets pressetjeneste. Derudover har han skrevet flere bøger. I en årrække var han formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og har også været medlem af partiets hovedbestyrelse. Han var kortvarigt næstformand for Hovedstadens Letbane.
Berth var opstillet til folketingsvalget i 2007 men opnåede ikke valg. Han kom dog på Dansk Folkepartis stedfortræderliste i Københavns Omegns storkreds, og han blev derfor indkaldt som stedfortræder i cirka to uger i 2011. Ved kommunal- og regionsvalgene i 2009 stillede han op til begge dele i henholdsvis Vallensbæk Kommune og Region Hovedstaden. Han blev valgt begge steder.
I 2011 forsøgte Berth igen at opnå valg til Folketinget, men igen uden held. I 2014 blev han igen kortvarigt indkaldt som stedfortræder. Ved folketingsvalget i 2015 fik Dansk Folkeparti et historisk godt resultat, og som følge af dette blev Berth valgt til Folketinget på eget mandat. Han valgte at udtræde af regionsrådet i Region Hovedstaden for at kunne fokusere på Folketinget, men fortsatte i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune.
Ved folketingsvalget i 2019 opnåede Berth ikke genvalg, men han blev fortsat genvalgt til kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 18 juni 2015 – 5 juni 2019
- Byrådsmedlem i Vallensbæk Kommune: 1 januar 2010 – nu
- Regionrådsmedlem i Region Hovedstaden: 1 januar 2010 – 1 september 2015
Stedfortræder
- Folketinget 2011 – 2015
- Stedfortræder for Søren Espersen: 22 oktober 2014 – 7 november 2014
- Folketinget 2007 – 2011
- Stedfortræder for Søren Espersen: 22 februar 2011 – 6 marts 2011
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Ft.dk/… (Folketinget)