Pernille Bendixen | |
Parti | Nye Borgerlige Fra 3 juni 2024 De LokalNationale 31 maj 2021 – 3 juni 2024 Dansk Folkeparti Indtil 23 marts 2021 Løsgænger 23 marts – 15 april 2021 |
Kreds | Fyn |
Pernille Bruun Bendixen (født 1 marts 1973 i Aarhus) er tidligere folketingsmedlem og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti.
Biografi
Pernille Bendixen blev uddannet salgsassistent i 1998, hvilket hun også arbejdede som i en årrække. Senere blev hun dagplejer.
Ved kommunalvalget i 2009 blev Bendixen valgt til kommunalbestyrelsen i Odense Kommune, valgt for Dansk Folkeparti. Hun blev genvalgt i 2013 og 2017. Ved folketingsvalget i 2015 fik Dansk Folkeparti et historisk godt valg, og dette resulterede blandt andet i at Bendixen opnåede valg til Folketinget. Hun opnåede ikke genvalg ved det efterfølgende valg i 2019. Hun indtrådte dog som stedfortræder i den efterfølgende folketingsperiode.
Under Corona-pandemien i 2020–2021 endte Dansk Folkeparti med at støtte indførelsen af såkaldte coronapas, hvilket Bendixen var stærkt imod. Dette resulterede at hun i 2021 forlod partiet og samtidig også forlod kommunalbestyrelsen i Odense Kommune. Hun sluttede sig i stedet til det nystiftede parti De LokalNationale, og opstillede for dem ved kommunalvalget i 2021. Partiet fik dog kun 0,2% af stemmerne i Odense Kommune, og var dermed meget langt fra at opnå valg. I 2024 sluttede Bendixen sig til Nye Borgerlige.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 18 juni 2015 – 5 juni 2019
- Byrådsmedlem i Odense Kommune: 1 januar 2010 – 15 april 2021
Stedfortræder
- Folketinget 2019 – 2022
- Stedfortræder for Alex Ahrendtsen: 3 december 2019 – 30 september 2020
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Altinget.dk/… (Kjøller, S. E. (2021))
- Folketingets Oplysning (2015)
- Ft.dk/… (Folketinget)
- Tv2fyn.dk/… (Risbro, J. (2021))