Bjarne Hartung Kirkegaard | |
Parti | Kristendemokraterne |
Bjarne Hartung Kirkegaard (født 27 marts 1954 i Gladsaxe) er nuværende byrådsmedlem for Kristendemokraterne i Bornholms Kommune, samt tidligere amtsrådsmedlem og partiets tidligere formand.
Biografi
Bjarne Hartung Kirkegaard blev uddannet pædagog i 1975 og har arbejdet som journalist for Bornholms Tidende. Han blev valgt til amtsrådet i Bornholms Amt ved amtsrådsvalget i 1985, valgt for Kristeligt Folkeparti – senere Kristendemokraterne. Han blev genvalgt ved alle efterfølgende amtsrådsvalg, og sad derved i amtsrådet indtil det blev nedlagt i slutningen af 2002. Han blev derefter genvalgt til kommunalbestyrelsen i den nye Bornholms Regionskommune. Her han har opnået valg ved alle kommunalvalg siden kommunen blev stiftet.
I 2008 overtog Kirkegaard posten som Kristendemokraternes formand efter Bodil Kornbek. Han sad på denne post indtil 2011, hvor det tidligere konservative folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen blev valgt som formand i stedet.
Folkevalgt
- Byrådsmedlem i Bornholms Kommune: 1 januar 2003 – nu
- Amtsrådsmedlem i Bornholms Amt: 1 januar 1986 – 31 december 2002
Andre hverv
- Formand for Kristendemokraterne: 25 oktober 2008 – 29 oktober 2011
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)