Enhedslisten er et politisk parti i Danmark. Partiet blev grundlagt i 1989 og har været repræsenteret i folketinget siden 1994.
Partiet har kollektiv ledelse, men har en politisk ordfører som fungerer som de facto leder af partiet. Partiets nuværende politiske ordfører er Mai Villadsen.
I Europa-parlamentet er Enhedslisten en del af gruppen GUE/NGL – den Forende Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre.
Indhold
Enhedslisten
Historie
I 1970’erne og 1980’erne var de socialistiske partier begyndt at miste repræsentation i Folketinget. Danmarks Kommunistiske Parti mistede deres plads i Folketinget efter valget i 1979, Venstresocialisterne røg ud i 1987 og Fælles Kurs i 1988. Da de socialistiske partier ofte fik lav vælgeropbakning ved folketingsvalgene blev DKP og Venstresocialisterne enige om et valgteknisk samarbejde. Samarbejdet skulle bestå af en række socialistiske partier og grupper, og skulle forhindre stemmespild ved at samle partierne på én liste. Alliancen endte med at bestå af DKP, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti. Fælles Kurs var oprindelig en del af alliancen, men de andre partier have store uenigheder i forhold til Fælles Kurs’ udlændingepolitik og de blev derfor ekskluderet.
Alliancen blev officiel i 1989 og de tre partier gik sammen for at danne Enhedslisten. Listen stillede op til folketingsvalget for første gang i 1990, hvor de dog ikke blev valgt ind. Efter dette valg gik Kommunistisk Arbejderparti med i samarbejdet. Enhedslisten blev for første gang repræsenteret i Folketinget efter folketingsvalget i 1994, hvor de vandt seks mandater. Partiet har været uafbrudt repræsenteret i Folketinget siden.
Indtil folketingsvalget i 2011 havde partiet fået mellem 4 – 6 mandater i Folketinget, og var ofte tæt på spærregrænsen på 2%. Ved folketingsvalget i 2011 fik Enhedslisten 6,7% af stemmerne, hvilket gav dem 12 mandater. Folketingsvalget i 2015 gav dem 14 mandater og gjorde partiet til landets fjerde-største (efter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre).
Enhedslisten havde indtil 2019 ikke stillet op til Europa-parlamentsvalg, men havde i stedet støttet Folkebevægelsen mod EU. Flere politikere fra Enhedslisten har derfor også stillet op som kandidater for Folkebevægelsen. Ved Europa-parlamentsvalget i 2019 stillede Enhedslisten dog op for første gang, i valgforbund med Folkebevægelsen. Enhedslisten fik stemmer nok til et enkelt mandat, mens Folkebevægelsen røg ud af Europa-Parlamentet.
Politiske ordfører
# | Leder | Periode |
---|---|---|
0 | Kollektiv ledelse | 2 december 1989 – 2009 |
1 | Johanne Schmidt-Nielsen | 2009 – 4 maj 2016 |
2 | Pernille Skipper | 4 maj 2016 – 10 februar 2021 |
3 | Mai Villadsen | 10 februar 2021 – 22 august 2023 |
4 | Pelle Dragsted | 22 august 2023 – nu |
Repræsentation
Folketinget
- 1989 – 1994: 0 mandater
- 1994 – 1998: 6 mandater
- 1998 – 2001: 5 mandater
- 2001 – 2005: 4 mandater
- 2005 – 2007: 6 mandater
- 2007 – 2011: 4 mandater
- 2011 – 2015: 12 mandater
- 2015 – 2019: 14 mandater
- 2019 – 2022: 13 mandater
- 2022 – nu: 9 mandater
Europa-parlamentet
- 1989 – 2019: 0 mandater
- 2019 – nu: 1 mandat
Regionsråd
- 2006 – 2009: 6 mandater
- 2010 – 2013: 2 mandater
- 2014 – 2017: 15/14 mandater
- 2018 – 2021: 13/12 mandater
- 2022 – nu: 14 mandater
Medlemmer
Nuværende medlemmer
Folketinget
- Pelle Dragsted (2015–2019, 2022–nu)
- Jette Gottlieb (1994–2001, 2019–nu)
- Peder Hvelplund (2019–nu)
- Rosa Lund (2011–2015, 2019–nu)
- Trine Mach (2022–nu)
- Søren Egge Rasmussen (2015–nu)
- Søren Søndergaard (1994–2005, 2015–nu)
- Victoria Velásquez (2019–nu)
- Mai Villadsen (2019–nu)
Europa-Parlamentet
Regionsråd
Kommunalråd
- Øjvind Vilsholm (2006–2009, 2014–nu)
Tidligere medlemmer
Folketingsmedlemmer
- Stine Brix (2011–2019)
- Eva Flyvholm (2015–2022)
- Maria Reumert Gjerding (2015–2018)
- Henning Hyllested (2011–2022)
- Christian Juhl (2011–2022)
- Rune Lund (2005–2007, 2015–2022)
- Pernille Rosenkrantz-Theil (2001–2007)
- Johanne Schmidt-Nielsen (2007–2019)
- Jonathan Simmel (2022)
- Pernille Skipper (2011–2022)
- Jakob Sølvhøj (2015–2022)
- Finn Sørensen (2011–2019)
- Nikolaj Villumsen (2011–2019)
- Øjvind Vilsholm (2018–2019)
Stedfortrædere
- Jette Gottlieb (2018)
- Peder Hvelplund (2016–2017, 2018–2019)
- Rosa Lund (2018–2019)
- Søren Egge Rasmussen (2002, 2005, 2006)
- Pernille Rosenkrantz-Theil (1999)
- Leila Stockmarr (2022–2023)
Europa-Parlamentet
- Nikolaj Villumsen (2019–2024)
Regionsrådsmedlemmer
Byrådsmedlemmer
- Pelle Dragsted (2022)
- Jette Gottlieb (2006–2009)
- Søren Egge Rasmussen (1994–2001)
- Søren Søndergaard (2006–2007)
Amtsrådsmedlemmer
Kilder
- Arbejdermuseet.dk/… (Arbejdermuseet)
- Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Dr.dk/… (DR)
- Vores.enhedslisten.dk/… (Vores Enhedslisten)