Parti | Moderaterne Siden 19 maj 2022 Venstre Indtil 1 januar 2021 Løsgænger 1 januar 2021 – 19 maj 2022 |
Kreds | Sjælland (2015–) Nordsjælland (2007–2015) Frederiksborg (–2007) |
Lars Løkke Rasmussen (født 15 maj 1964 i Vejle) er nuværende folketingsmedlem og minister, samt tidligere statsminister.
Biografi
Lars Løkke Rasmussen har en cand.jur. fra 1992 fra Københavns Universitet. I nogle år bestyrede han en selvstændig konsulentvirksomhed. Han var landsformand for Venstres Ungdom i en periode. Rasmussen stiftede LøkkeFonden i 2012 og var fondens bestyrelsesformand fra 2012 – 2015.
Ved kommunalrådsvalget i 1985 blev Rasmussen valgt ind i kommunalrådet i Græsted-Gilleleje Kommune for Venstre. Fra 1994 – 1997 var han første viceborgmester og formand for kommunens erhvervs- og sundhedsudvalg. Fra 1990 – 1994 var han formand for kommunens børne- og kulturudvalg. Han genopstillede ikke til kommunalrådsvalget i 1997. Ved dette kommunalrådsvalg blev der også afholdt amtsrådsvalg, og her blev han valgt til amtsrådet i Frederiksborg Amt. Samtidig blev han amtets amtsborgmester. Han blev genvalgt ved det efterfølgende amtsrådsvalg, men da han var udnævnt som minister overtog en stedfortræder posten i amtsrådet.
Rasmussen har skrevet bogen“Hvis jeg bli’´r gammel ‒ en ældrepolitisk debatbog” fra 1997. Derudover er han medforfatter til “Foreningshåndbogen” fra 1994.
Rasmussen blev valgt ind i Folketinget for Venstre ved folketingsvalget i 1994. Fra 1998 og frem til 2019 sad han i Venstres hovedbestyrelse. Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001 fik Lars Løkke Rasmussen tildelt posten som indenrigs- og sundhedsminister. Han sad på denne post indtil 2007 hvor han blev finansminister.
I 2009 trådte Anders Fogh Rasmussen tilbage som statsminister og Lars Løkke Rasmussen overtog herfra posten som Danmarks statsminister. Fra 2009 – 2011 ledede han regeringen Løkke Rasmussen I. I 2009 blev han også Venstres formand. Ved folketingsvalget i 2011 mistede han regeringsmagten til Socialdemokratiet, men ved det efterfølgende valg i 2015 genvandt han posten. Herfra var han igen statsminister, fra 2015 – 2019. Han ledede her regeringerne Løkke Rasmussen II og Løkke Rasmussen III.
I august 2019 blev Rasmussen presset af Venstre til at træde tilbage som partiets formand, hvilket han gjorde. Året efter, den 31 december 2020, valgte han helt at forlade Venstre og blev løsgænger i Folketinget. Han annoncerede senere at han ville stifte partiet Moderaterne. Han har officielt repræsenteret og været leder for Moderaterne i Folketinget siden 19 maj 2022.
Ved folketingsvalget i 2022 blev Moderaterne det tredje-største parti, og Rasmussen indgik i regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet og Venstre. Efter historisk lange forhandlinger blev der dannet en regering med de tre partier, og i denne regering blev Rasmussen udenrigsminister.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 21 september 1994 – nu
- Amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt: 1 januar 1998 – 31 december 2006
- Byrådsmedlem i Græsted-Gilleleje Kommune: 1 januar 1986 – 31 december 1997
Ministerposter
- Udenrigsminister: 15 december 2022 – nu
- Statsminister: 28 juni 2015 – 27 juni 2019
- Statsminister: 7 april 2009 – 3 oktober 2011
- Stats- og finansminister: 5 april 2009 – 7 april 2009
- Finansminister: 23 november 2007 – 5 april 2009
- Indenrigs- og sundhedsminister: 27 november 2001 – 23 november 2007
Andre hverv
- Leder af Moderaterne: 19 maj 2022 – nu
- Leder af Venstre: 17 maj 2009 – 31 august 2019
- Amtsborgmester i Frederiksborg Amt: 1 januar 1998 – 31 december 2001
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Altinget.dk/… (Korsgaard, K. (2021))
- Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Dr.dk/… (Meesenburg, I. (2021))
- Folketingets Oplysning (1995)
- Folketingets Oplysning (1998)
- Folketingets Oplysning (2002)
- Folketingets Oplysning (2005)
- Folketingets Oplysning (2008)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Ft.dk/… (Folketinget)