Naser Khader | |
Parti | Konservative Folkeparti 18 marts 2009 – 18 august 2021 Liberal Alliance 8 maj 2007 – 4 januar 2009 Radikale Venstre Indtil 8 maj 2007 Løsgænger 9 maj – 9 juli 2007 5 januar – 17 marts 2009 19 august 2021 – 1 november 2022 |
Kreds | Sjælland (2019–) Østjylland (2015–2019) København (2007–2011) Østre (–2007) |
Naser Khader (født 1 juli 1963 i Damaskus, Syrien) er tidligere folketingsmedlem.
Biografi
Naser Khader har en cand.polit. fra 1993 fra Københavns Universitet, samt universitetsuddannelse i mellemøststudier også fra 1993 fra Odense Universitet. Derudover har hen en uddannelse i retorik og formidling fra 1995 fra Aarhus Universitet og en master i teologi fra Københavns Universitet fra 2015.
I en årrække arbejdede Khader som arabisk tolk, og i en periode arbejde han samtidig som konsulent. Han har været fellow hos Hudson Institute i Washington DC, USA.
Ved kommunalrådsvalget i 1997 blev Khader valgt til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Han blev valgt for det Radikale Venstre. Khader genopstillede ikke ved kommunalrådsvalget i 2001. Ved folketingsvalget i 2001 stillede han op for Radikale Venstre og blev valgt ind. Han forlod partiet 8 maj 2007 og blev løsgænger i Folketinget. Samtidig stiftede han partiet Ny Alliance sammen med Europa-parlamentsmedlemmerne Anders Samuelsen og Gitte Seeberg. Khader fortsatte i Folketinget som løsgænger indtil hans nye parti blev opstillingsberettiget, hvilket skete 10 juli 2007, hvorfra han repræsenterede Ny Alliance i Folketinget.
Halvandet år efter at have stiftet Ny Alliance forlod Khader partiet 4 januar 2009 og blev atter løsgænger. Khader havde været partiets leder fra stiftelsen og indtil hans udmeldelse. 18 marts 2009 sluttede han sig til det Konservative Folkeparti, hvilket han repræsenterede indtil folketingsvalget i 2011 hvor han ikke opnåede genvalg.
I nogle år var Khader ambassadør for UNICEF. I 2005 stiftede han foreningen Demokratiske Muslimer, og han var formand for denne forening fra 2005 – 2007. Han har været medlem af repræsentantskabet for Askov Højskole.
Khader blev igen valgt ind i Folketinget ved folketingsvalget i 2015, og blev genvalgt i 2019. Den 18 august 2021 bad det Konservative Folkeparti ham om at melde sig ud af partiet, grundet krænkelsessager hvor Khader havde været involveret. Khader gjorde dette og var atter løsgænger i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2022 genopstillede han ikke.
Khader har skrevet følgende bøger: “Den duftende have”, “Hjertet bløder – arabisk forår og opløsning”, “Bekendelser fra en kulturkristen muslim”, “Naser Khader og folkestyret”, “Nasers Brevkasse” og “Ære og Skam”. Derudover har han været medforfatter til følgende bøger: “Tro mod tro” (med Kathrine Lilleør), “Modsætninger mødes” (med Bent Melchior) og “Khader.dk” (med Jakob Kvist).
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 18 juni 2015 – 1 november 2022
- Folketingsmedlem: 20 november 2001 – 15 september 2011
- Byrådsmedlem i København Kommune: 1 januar 1998 – 31 december 2001
Andre hverv
- Formand for Folketingets Forsvarsudvalg: 2018 – 2021
- Leder af Liberal Alliance: 7 maj 2007 – 4 januar 2009
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Folketingets Oplysning (2002)
- Folketingets Oplysning (2005)
- Folketingets Oplysning (2008)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Ft.dk/… (Folketinget)
- Nyheder.tv2.dk/… (Færch, E. (2022))