Parti | Alternativet Siden 17 september 2022, 27 november 2013 – 9 marts 2020 Frie Grønne 20 april 2020 – 16 september 2022 Radikale Venstre Indtil 16 september 2013 Løsgænger 17 september 2013 – 13 marts 2015, 10 marts 2020 – 3 november 2021 |
Kreds | København |
Uffe Elbæk (født 15 juni 1954 i Ry) er tidligere folketingsmedlem, minister og byrådsmedlem, samt tidligere forperson for Alternativet.
Biografi
Uffe Elbæk er uddannet socialpædagog og har derudover en journalistisk tillægsuddannelse. Han har arbejdet som journalist hos flere forskellige medier. Han grundlagde virksomheden Frontløberne i 1982 og var virksomhedens leder indtil 1991 hvor han grundlagde KaosPiloterne. Han var rektor for KaosPiloterne indtil 2006. Han har grundlagt andre virksomheder, og har også arbejdet som direktør.
Elbæk har haft adskillige bestyrelsesposter: Odin Teatret, Bartholin International Ballet Seminar, Aarhus Festuge, The Chaordic Commons, Den Jyske Opera, Granhøj Dans, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, De Danske Kongers Kronologiske Samling, CCAF, Det Danske Hus i Palæstina og Social Kritik. I en periode var han bestyrelsesformand for Kulturministeriets Udviklingsfonds bestyrelse.
Elbæk har udgivet følgende bøger: “KaosPilot – en personlig beretning om en skole, en uddannelse og et miljø” i 1998, “KaosPilot A–Z” i 2003, “KaosPilot fra A til Z” i 2001 og 2006, “Ledelse på kanten” i 2010 og “Et liv” i 2022.
Ved folketingsvalget i 2011 blev Elbæk valgt for det Radikale Venstre. Da Radikale Venstre indgik i regering med Socialdemokratiet blev Elbæk tildelt posten som kulturminister, og denne position besad han fra 2011 – 2012.
Den 16 september 2013 forlod Elbæk det Radikale Venstre og blev løsgænger i Folketinget. Ifølge Elbæk var grundlaget for udmeldelsen at han havde ambitioner om at ændre den politiske kultur i Danmark. 27 november 2013 stiftede Elbæk partiet Alternativet, med ham selv som partiets leder. Den 13 marts 2015 blev Alternativet opstillingsberettiget, og Elbæk repræsenterede hans nye parti indtil folketingsvalget i 2015. Her kom Alternativet i Folketinget med ni mandater. Ved folketingsvalget i 2019 fik partiet fem mandater.
Den 1 februar 2020 trådte Elbæk tilbage som leder af Alternativet. Partiet skulle finde en ny leder og denne leder blev Josephine Fock. Grundet uenigheder med Fock valgte Elbæk at forlade Alternativet den 9 marts 2020. Det samme gjorde tre andre medlemmer. Elbæk fortsatte som løsgænger i Folketinget, men stiftede 20 april 2020 partiet Frie Grønne sammen med Susanne Zimmer, Sikandar Siddique og Niko Grünfeld. 3 november 2021 blev Frie Grønne opstillingsberettiget og Elbæk repræsenterede partiet indtil 16 september 2022, hvor han meldte sig ud grundet politiske uenigheder med partiets leder Sikandar Siddique. I stedet meldte han sig igen ind i Alternativet, men genopstillede ikke ved folketingsvalget i 2022.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 15 september 2011 – 1 november 2022
- Byrådsmedlem i Aarhus Kommune: 1 januar 2002 – 1 januar 2007
Ministerposter
- Kulturminister: 3 oktober 2011 – 6 december 2012
Andre hverv
- Politisk leder af Alternativet: 27 november 2013 – 1 februar 2020
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Ft.dk/… (Folketinget)