Parti | Socialdemokratiet |
Kreds | Østjylland (2007–) Ribe (–2007) |
Henrik Dam Kristensen (født 31 januar 1957 i Vorbasse) er tidligere folketingsmedlem, minister og Europa-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, samt tidligere formand for Folketinget.
Biografi
Henrik Dam Kristensen arbejdede som postbud i en årrække, og senere arbejdede han for Dansk Flygtningehjælp. Han har også været skoleleder for AOF Grindsted.
Ved folketingsvalget i 1990 blev Kristensen valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. Han blev genvalgt i 1994, og efter dette valg blev han landbrugs- og fiskeriminister. Denne post besad han indtil en ministerrokade i 1996 hvorefter han var fødevarerminister. Efter endnu en rokade i 2000 blev han socialminister, hvilken post han besad indtil folketingsvalget i 2001.
I 2004 blev Kristensen valgt til Europa-parlamentet og han nedlagde derfor sit folketingsmandat. Hans mandat i Folketinget blev overtaget af Margot Torp. Kristensen udtrådte af Europa-parlamentet i 2006 og vendte tilbage til Folketinget et år senere.
Efter folketingsvalget i 2011 blev Kristensen igen minister, denne gang under Helle Thorning-Schmidt. Fra 2011 – 2013 var han transportminister og fra 2013 – 2015 var han beskæftigelsesminister.
I 2019 blev Kristensen formand for Folketinget. Ved folketingsvalget i 2022 annoncerede han at han ikke ville genopstille til Folketinget, og at hans politiske karriere derfor var slut. I 2023 blev han formand for Interforce.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 13 november 2007 – 1 november 2022
- Europa-parlamentsmedlem: 20 juli 2004 – 15 oktober 2006
- Folketingsmedlem: 12 december 1990 – 7 juli 2004
Ministerposter
- Beskæftigelsesminister: 10 oktober 2014 – 28 juni 2015
- Transportminister: 3 oktober 2011 – 9 august 2013
- Socialminister: 23 februar 2000 – 27 november 2001
- Fødevareminister: 30 december 1996 – 23 februar 2000
- Landbrugs- og fiskeriminister: 27 september 1994 – 30 december 1996
Andre hverv
- Folketingets formand: 21 juni 2019 – 1 november 2022
- Formand for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen: 2019 – 2022
- Medlem af Folketingets Præsidium: 3 februar 2016 – 1 november 2022
- Præsident for Nordisk Råd: 2016
- Formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe: 2013 – 2014
- Præsident for Nordisk Råd: 2011
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Europaparl.europa.eu/… (Europa-Parlamentet)
- Folketingets Oplysning (1990)
- Folketingets Oplysning (1995)
- Folketingets Oplysning (1998)
- Folketingets Oplysning (2002)
- Folketingets Oplysning (2008)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Folketingets Oplysning (2020)
- Folketingets Oplysning (2023)
- Forsvaret.dk/… (Forsvarskommandoen (2023))
- Ft.dk/… (Folketinget)