Centrum-Demokraterne var et politisk parti i Danmark fra 1973 – 2008. Partiet sad i Folketinget fra 1973 – 2001 og sad i regering flere gange.
Indhold
Centrum-Demokraterne
Historie
I september 1953 blev Erhard Jakobsen valgt ind i Folketinget for Socialdemokratisk Forbund. Han fortsatte som socialdemokratisk medlem indtil 7 november 1973, hvor han udtrådte af partiet og stiftede Centrum-Demokraterne. Jakobsen mente at Socialdemokratiet var drejet for langt mod venstre, men ville ikke trække støtten til den socialdemokratiske statsminister. Da han senere udeblev fra en afstemning var regeringen alligevel nødsaget til at udskrive valg, da de ikke længere havde flertal uden Jakobsen.
Folketingsvalget i 1973 blev kendt som Jordskredsvalget. Ved valget indtrådte flere nyvalgte partier og en stor del af Folketinget opnåede ikke genvalg. En af de partier der opnåede nyvalg var Centrum-Demokraterne, ledet af Erhard Jakobsen. Partiet kom i Folketinget med 14 mandater. Ved det efterfølgende folketingsvalg i 1975 faldt vælgertilslutningen, da partiet kun vandt 4 mandater, hvilket var deres dårligste valgresultat.
Centrum-Demokraterne var tilhængere af EU og det internationale samarbejde. Ved det første Europa-parlamentsvalg i Danmark i 1979 kom Centrum-Demokraterne ind med ét enkelt mandat. Dette mandat gik til Erhard Jakobsen selv. De fastholdte deres mandat ved Europa-parlamentsvalget i 1984 og igen i 1989 hvor partiet vandt to mandater.
Ved folketingsvalget i 1981 fik Centrum-Demokraterne 15 mandater. Dette blev deres bedste resultat. Da Anker Jørgensen trådte tilbage som statsminister i 1982, men ikke udskrev valg, blev en ny regering dannet med Konservative Folkepartis Poul Schlüter i spidsen. Ud over de Konservative bestod regeringen af Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Centrum-Demokraterne fortsatte i regering under Schlüter indtil 1988.
Centrum-Demokraterne indgik igen i regering under Socialdemokratiets Poul Nyrup Rasmussen i 1993. De forblev en del af denne regering indtil 1996. Ved det efterfølgende folketingsvalg i 1998 vandt Centrum-Demokraterne 8 mandater, og disse 8 blev de sidste folkevalgte folketingsmedlemmer for Centrum-Demokraterne. Ved folketingsvalget i 2001 fik partiet 1,8% af stemmerne og nåede derfor ikke op over spærregrænsen på 2%. Dette gentog sig ved folketingsvalget i 2005 hvor Centrum-Demoraterne fik 1,0% af stemmerne.
Efter disse valgnederlag blev partiet opløst i januar 2008.
Ledere
# | Leder | Periode |
---|---|---|
1 | Erhard Jakobsen | 1973 – 1989 |
2 | Mimi Jakobsen | 1989 – 2005 |
3 | Bjarne Møgelhøj | 2005 – 2007 |
4 | Ben Haddou | 2007 – 2008 |
Repræsentation
Folketinget
- 1971 – 1973: 0/1 mandat
- 1973 – 1975: 14 mandater
- 1975 – 1977: 4 mandater
- 1977 – 1979: 11/10 mandater
- 1979 – 1981: 6 mandater
- 1981 – 1984: 15 mandater
- 1984 – 1987: 8 mandater
- 1987 – 1988: 9 mandater
- 1988 – 1990: 9 mandater
- 1990 – 1994: 9/7 mandater
- 1994 – 1998: 5 mandater
- 1998 – 2001: 8/7 mandater
- 2001 – 2008: 0 mandater
Europa-parlamentet
- 1979 – 1984: 1 mandat
- 1984 – 1989: 1 mandat
- 1989 – 1994: 2 mandater
- 1994 – 2008: 0 mandater
Medlemmer
Folketingsmedlemmer
Stedfortrædere
Ministre
EP-medlemmer
Byrådsmedlemmer
Amtsrådsmedlemmer
Kilder
- Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)