| Jonas Dahl | |
| Parti | |
| Kreds | Østjylland |
Jonas Dahl (født 26. februar 1978 i Randers) er tidligere folketingsmedlem og minister for Socialistisk Folkeparti.
Biografi
Jonas Dahl fik en cand.mag. fra Aarhus Universitet og arbejdede i en periode som fuldmægtig for Aarhus Kommune. Han har blandt andet været bestyrelsesmedlem for Aarhus Akademi og Den Gamle By, samt været medlem af Nationalbankens repræsentantskab.
Ved regionsrådsvalget i 2005 blev Dahl valgt til regionsrådet for den nyoprettede Region Midtjylland. I 2007 blev han valgt til Folketinget, og han valgte derfor at tage orlov i den resterende del af regionsrådsperioden. Han blev genvalgt til Folketinget ved folketingsvalget i 2011. Efter dette valg indgik SF i regering med Socialdemokratiet og det Radikale Venstre, og i 2013 overtog Dahl posten som skatteminister. Dette varede dog kun nogle måneder, da SF udtrådte af regeringen i starten af 2014.
I 2016 valgte Dahl at forlade Folketinget for at blive direktør for regionshospitalet i Randers. I 2023 blev han hospitalsdirektør for Hospitalsenheden Midt.
Folkevalgt
| Position | Tidsrum | Perioder |
| Regionsrådsmedlem Region Midtjylland |
1. januar 2006 – 31. december 2009 | 1. |
| Folketingsmedlem | 13. november 2007 – 7. august 2016 | 67. 68. 69. |
Ministerposter
| Position | Tidsrum | Regeringer |
| Skatteminister | 12. december 2013 – 3. februar 2014 | Thorning-Schmidt I |
Andre hverv
- Formand for Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe: 2014 – 2016
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Folketingets Oplysning (2008)
- Folketingets Oplysning (2012)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Ft.dk/… (Folketinget)