Lasse Haugaard Pedersen | |
Parti | ![]() |
Kreds | Fyn |
Lasse Haugaard Pedersen (født 2. juni 1995 i Odense) er nuværende folketingsmedlem og tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet.
Biografi
Lasse Haugaard Pedersen blev uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet som konsulent. Han har været næstformand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Ved kommunalvalget i 2013 stillede han op i Nordfyns Kommune og opnåede valg. Han sad som medlem af kommunalbestyrelsen indtil han flyttede fra kommunen i 2017 og derfor måtte udtræde.
Ved folketingsvalget i 2022 var Pedersen opstillet i Nyborgkredsen i Fyns Storkreds. Som lokal kandidat i Nyborgkredsen skulle han have stået øverst på Socialdemokratiets liste på stemmesedlen, men en fejl gjorde at han var endt næstnederst på listen. Han opnåede ikke valg, men var kun 109 stemmer fra at blive valgt. Dette resultat gjorde ham til partiets første stedfortræder i Fyns Storkreds, så da Dan Jørgensen blev EU-kommissær i 2024, blev Pedersen indkaldt til at overtage hans mandat i Folketinget.
Folkevalgt
- Folketingsmedlem: 1. december 2024 – nu
- Byrådsmedlem i Nordfyns Kommune: 1. januar 2014 – 6. oktober 2017
Stedfortræder
- Folketinget 2022 – nu
- Stedfortræder for Dan Jørgensen: 10. oktober 2024 – 30. november 2024
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Ft.dk/… (Folketinget)
- Tv2fyn.dk/… (Foxil, E. (2024))
- Tv2fyn.dk/… (Svendsen, M. S. (2022))