Pernille Schnoor | |
Parti | ![]() Siden 24. april 2016 ![]() Indtil 24. april 2016 |
Kreds | Nordsjælland |
Pernille Schnoor (født 20. januar 1967 i Aarhus) er tidligere folketingsmedlem for Alternativet og Socialdemokratiet.
Biografi
Pernille Schnoor fik en cand.comm. fra Roskilde Universitet i 1994 og en ph.d. fra Copenhagen Business School i 2004. Hun har blandt andet arbejdet som projektleder, konsulent, adjunkt og gymnasielærer. Hun har været bestyrelsesmedlem for flere forskellige organisationer, heriblandt for Møllevejens Skole i Nivå, Farvergården i Kokkedal og Rungsted Gymnasium. Hun har skrevet flere forskellige bøger, blandt andet om marketing og afsætning.
Schnoor blev valgt til kommunalrådet i Hørsholm Kommune efter kommunalvalget i 2009, valgt for Socialdemokratiet. Hun blev genvalgt ved kommunalvalget i 2013. Ved folketingsvalget i 2015 blev hun valgt til Folketinget, og hun udtrådte derefter af kommunalrådet. Hendes plads her blev overtaget af Arne-Georg Stangeby.
I 2016 forlod Schnoor Socialdemokratiet til fordel for Alternativet. Hun fortsatte resten af folketingsperioden som medlem af Alternativet, men valgte ikke at genopstille ved folketingsvalget i 2019.
Folkevalgt
Position | Tidsrum | Perioder |
Byrådsmedlem Hørsholm Kommune |
1. januar 2010 – 31. august 2015 | 49. 50. |
Folketingsmedlem | 18. juni 2015 – 5. juni 2019 | 69. |
Kilder
- Altinget.dk/… (Altinget)
- Folketingets Oplysning (2015)
- Ft.dk/… (Folketinget)