Retsforbundet, officielt Danmarks Retsforbund, er et politisk parti i Danmark. Partiet var repræsenteret i Folketinget af flere omgange mellem 1926 – 1981. Derudover var Retsforbundet repræsenteret i Landstinget fra 1951 – 1953.
Partiet har i dag kollektiv ledelse.
Indhold
Retsforbundet
Historie
Danmarks Retsforbund blev stiftet den 21 oktober 1919 af tilhængere af den amerikanske økonom Henry George. Partiet havde i starten en meget lille tilslutning, og opnåede ikke at stille op til folketingsvalg før valget i 1924. Partiet fik ikke stemmer nok til at blive valgt, men ved det efterfølgende valg i 1926 vandt Retsforbundet 2 mandater.
Ved de efterfølgende mange valg lå Retsforbundet på 2 – 6 mandater, og lå konstant som et af Folketingets mindste partier. Ved folketingsvalget i 1950 fik partiet deres bedste valg og vandt 12 mandater. Vælgertilslutningen dalede, men ved folketingsvalget i 1957 indgik partiet i regering med Socialdemokratiet og Radikale Venstre – den såkaldte Trekantsregering. Socialdemokratiets Hans Christian Hansen blev landets statsminister, og Retsforbundet fik tre ministerposter i regeringen: Fiskeriministeriet, Indenrigsministeriet og en minister uden portefølje. Retsforbundet forblev i regering da Viggo Kampmann overtog statsministerposten.
Imod slutningen af Landstingets levetid formåede Retsforbundet at blive valgt til Landstinget. Ved de to sidste landstingsvalg i 1951 og 1953 fik Retsforbundet valgt ét enkelt landstingsmedlem.
Ved folketingsvalget i 1960 formåede Retsforbundet ikke at få stemmer nok til at fortsætte i Folketinget. De mistede deres repræsentation, men prøvede fortsat at blive valgt ved de efterfølgende folketingsvalg, dog uden success. Først ved Jordskredsvalget i 1973 blev Retsforbundet igen repræsenteret i Folketinget. Her vandt de fem mandater. Ved det efterfølgende valg i 1975 røg partiet igen under spærregrænsen og mistede atter deres repræsentation i Folketinget.
Partiet blev igen valgt til Folketinget ved valgene i 1977 og 1979, med henholdsvis 5 og 6 mandater. Siden 1981 har partiet ikke opnået valg til Folketinget, og har kun haft en smule success med valg til byråd.
Da det første valg til Europa-parlamentet blev afholdt i 1979 indgik flere af Retsforbundets medlemmer i Folkebevægelsen mod EU. Heriblandt var Retsforbundets leder Ib Christensen. Christensen repræsenterede Folkebevægelsen i Europa-parlamentet fra 1984 – 1994.
Ledere
| # | Leder | Periode |
|---|---|---|
| 1 | Axel Dam | 1919 – 1938 |
| 2 | Viggo Starcke | 1938 – 1939 |
| 3 | Oluf Pedersen | 1939 – 1953 |
| (2) | Viggo Starcke | 1953 – 1957 |
| 4 | Helge Madsen | 1957 – 1958 |
| 5 | J. M. Pedersen | 1958 – 1967 |
| 6 | Ib Christensen | 1967 – 1994 |
| - | Kollektiv ledelse | 1994 – nu |
Repræsentation
Folketinget
- 1919 – 1926: 0 mandater
- 1926 – 1929: 2 mandater
- 1929 – 1932: 3 mandater
- 1932 – 1935: 4 mandater
- 1935 – 1939: 4 mandater
- 1939 – 1943: 3/2 mandater
- 1943 – 1945: 2 mandater
- 1945 – 1947: 3 mandater
- 1947 – 1950: 6 mandater
- 1950 – 1953: 12 mandater
- 1953 – 1953: 9 mandater
- 1953 – 1957: 6 mandater
- 1957 – 1960: 9 mandater
- 1960 – 1973: 0 mandater
- 1973 – 1975: 5 mandater
- 1975 – 1977: 0 mandater
- 1977 – 1979: 6 mandater
- 1979 – 1981: 5 mandater
- 1981 – nu: 0 mandater
Landstinget
- 1919 – 1951: 0 mandater
- 1951 – 1953: 1 mandat
- 1953 – 1953: 1 mandat
Amtsråd
Medlemmer
Folketingsmedlemmer
Stedfortrædere
Ministre
Byrådsmedlemmer
Landstingsmedlemmer
Amtsrådsmedlemmer
Kilder
- Danmarkshistorien.dk/… (Danmarkshistorien)
- Denstoredanske.lex.dk/… (Den Store Danske)
- Retsforbundet.dk/… (Retsforbundet)
