Højre var et politisk parti i Danmark fra ca. 1870 – 1915. Partiet havde eksisteret som uofficiel gruppe siden folkestyrets begyndelse. Partiet var repræsenteret i Folketinget og Landstinget i hele sin officielle levetid.
Indhold
Højre
Historie
Ved folkestyrets begyndelse i 1840erne og 1850erne fandtes ikke egentlige partier. Politikere samledes i uofficielle grupper og forsamlinger. De konservative politikere i Danmark var samlet under gruppen Højre, som i sig selv havde adskillige interne grupper og fraktioner. Omkring 1870 blev partier oprettet, heriblandt Højre. Partiet var endnu med begrænset accept og med løs organisering. I 1881 blev Højres første vælgerforening stiftet, og derfra fungerede partiet i højere grad som et organiseret parti.
Partiet var betydeligt mindre end Venstre i Folketinget, men dominerede til gengæld Landstinget. Årsagen hertil var i høj grad den priviligerede valgret til landstingsvalgene. Den priviligerede valgret betød at de rigeste og højst-beskattede valgte halvdelen af valgmændene, hvilket var en fordel for de to konservative partier Højre og de Frikonservative.
Grundet partiets dominans i Landstinget havde det stor indflydelse fra starten. Partiet sad i regering og holdte statsministerposten adskillige gange, og sad på magten uafbrudt i ca. 30 år. I disse 30 år var Højres statsministre Ludvig Holstein-Holsteinborg fra 1870 – 1874, Christian Andreas Fonnesbech fra 1874 – 1875, Jacob Brønnum Scavenius Estrup fra 1875 – 1894, Tage Reedtz-Thott fra 1894 – 1897, Hugo Egmont Hørring fra 1897 – 1900 og Hannibal Sehested fra 1900 – 1901. Af disse var kun Hørring ikke folkevalgt.
I 1900 brød en gruppe af Højres landstingspolitikere ud fra partiet og dannede partiet De Frikonservative. Partiet stillede kun op til landstingsvalg, og var konkurrent til Højre ved disse valg.
Omkring årtusindeskiftet faldt Højres vælgertilslutning. Ved folketingsvalget i 1898 var partiet nede på 16 mandater, og ved det efterfølgende folketingsvalg i 1901 endte partiet med kun 8 mandater. Den priviligerede valgret til landstingsvalgene hjalp fortsat Højre, og med mandaterne fra de Frikonservative var der fortsat konservativt flertal i Landstinget.
I 1915 blev en grundlovsændring vedtaget. Denne grundlovsændring ændrede valgretten til landstingsvalgene, hvilket fjernede den privilegerede valgret. Med fjernelsen af den privilegerede valgret blev de konservative politikere tvunget til at stille op til landstingsvalg på lige vilkår med andre partier. På det grundlag gik Højre og de Frikonservative sammen med en lille gruppe af politikere fra Venstre. Sammen stiftede de det Konservative Folkeparti. Det første partiprogram for det nye parti blev offentliggjort 18 december 1915, men partiet blev først officielt stiftet 22 februar 1916.
Repræsentation
Følgende liste viser partiets repræsentation efter og mellem valg.
Folketinget
- 1872 – 1873: 37/36 mandater
- 1873 – 1876: 42/41 mandater
- 1876 – 1879: 26 mandater
- 1879 – 1881: 36/34 mandater
- 1881 – 1881: 33 mandater
- 1881 – 1884: 27 mandater
- 1884 – 1887: 20 mandater
- 1887 – 1890: 28 mandater
- 1890 – 1892: 25 mandater
- 1892 – 1895: 31 mandater
- 1895 – 1898: 25/23 mandater
- 1898 – 1901: 16 mandater
- 1901 – 1903: 8 mandater
- 1903 – 1906: 12/11 mandater
- 1906 – 1909: 13/12 mandater
- 1909 – 1910: 21 mandater
- 1910 – 1913: 13 mandater
- 1913 – 1915: 7/8 mandater
- 1915 – 1918: 8/0 mandater
Landstinget
- 1870 – 1874: 52 mandater
- 1874 – 1878: 51 mandater
- 1878 – 1882: 52/53 mandater
- 1882 – 1886: 52/51 mandater
- 1886 – 1890: 50/52 mandater
- 1890 – 1894: 48/45 mandater
- 1894 – 1898: 47/46 mandater
- 1898 – 1902: 42/34 mandater
- 1902 – 1906: 30 mandater
- 1906 – 1910: 28/25 mandater
- 1910 – 1914: 30/26 mandater
- 1914 – 1915: 23/22 mandater
- 1915 – 1918: 23/0 mandater
Kommunalråd
Amtsråd
Medlemmer
Følgende liste viser politikere som tidligere har repræsenteret partiet. I parentes ses perioder hvor den pågældende politiker har repræsenteret partiet.
