Venstre

Posted on By

Venstre er et politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1870 og har været uafbrudt repræsenteret i Folketinget siden.

Partiets nuværende leder er folketingsmedlem og tidligere minister Troels Lund Poulsen.

I Europa-parlamentet er Venstre en del af gruppen ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

Venstre

Historie

Venstre havde eksisteret i et uofficielt og vagt omfang inden 1870. Medlemmerne af Rigsdagen indgik i forskellige grupperinger, hvoraf flere var tilknyttede til de liberale, demokratiske og agrariske fløje. Disse var venstreorienterede standpunkter, sammenlignet med det konservative Højre. Disse venstreorienterede medlemmer var delt op i adskillige uofficielle grupperinger.

Blandt disse grupperinger var grupperinger centeret omkring et Rigsdagsmedlem, som fungerede som leder for gruppen. Eksempler på sådanne ledere er Anton Frederik Tscherning og Jens Andersen Hansen. Begge af disse fungerede også som ledende skikkelser for Bondevennernes Selskab. Bondevennerne var en anden gruppering, som havde eksisteret siden den 5 maj 1846. Bondevennerne var modstandere af Højre, og varetog bønderne og husmændendes interesser i Rigsdagen.

I juni 1870 forenede de forskellige libeale grupperinger under partiet det Forenede Venstre. Folketingsvalget i 1872 blev det første valg med egentlige partier, og her opnåede det Forenede Venstre 65 medlemmer mod Højres 37. Partiet forblev klart det største i Folketinget de næste mange folketingsvalg, men da Højre fortsat sad på flertallet i Landstinget formåede Venstre ikke at danne regering før 1905. Folketingsvalget i 1884 blev Venstres historisk bedste valgresultat, med 80 medlemmer mod 20 til Højre og 2 til Socialdemokratisk Forbund.

Omkring 1890 var det Forenede Venstre fortsat delt i forskellige grupperinger. En af disse grupper var ledet af Frede Bojsen, som sammen med en række medlemmer af Rigsdagen dannede partiet Moderate Venstre – også kaldt det Forhandlende Venstre. Denne splittelse nærmest halverede det Forenede Venstre. Ved folketingsvalget i 1892 fik det Forenede Venstre 33 medlemmer, hvorimod det Moderate Venstre fik 36. Dette valg var første gang siden partidannelserne omkring 1870, at det Forenede Venstre ikke var Folketingets største parti.

I 1895 skiftede det Forenede Venstre navn til Venstrereformpartiet. Partiet genvandt hurtigt deres vælgertilslutning, og ved folketingsvalget i 1895 fik Venstrereformpartiet 53 medlemmer og var igen Folketingets største parti. Efter folketingsvalget i 1901 dannede Venstrereformpartiet for første gang regering, med Johan Henrik Deuntzer som statsminister. De efterfølgende tre statsministre kom også fra Venstrereformpartiet: Jens Christian Christensen, Niels Neergaard og Ludvig Holstein-Ledreborg.

I starten af 1905 blev en gruppe af politikere ekskluderet fra Venstrereformpartiet. Disse medlemmer var meget utilfredse med Venstrereformpartiets generelle politiske retning, og ønskede en mere liberal og demokratisk politik. Disse politikere dannede det Radikale Venstre. Allerede efter folketingsvalget i 1909 kom dette nye parti til magten, og Venstrereformpartiet måtte agere oppositionsparti indtil det næste folketingsvalg i 1910.

I 1910 indgik det Moderate Venstre i Venstrereformpartiet, som derefter skiftede navn til Venstre. Efter folketingsvalget i 1910 blev Venstrereformpartiets Klaus Berntsen statsminister. Han var efterfulgt af to korte forretningsministerier og derefter blev Niels Neergaard atter statsminister. I 1924 fik Socialdemokratisk Forbund deres første statsminister i form af Thorvald Stauning, og Venstre blev igen oppositionsparti. Ved det efterfølgende folketingsvalg i 1926 generobrede Venstre regeringsmagten, og Thomas Madsen-Mygdal blev statsminister.

Madsen-Mygdal var efterfulgt af en lang periode med Socialdemokratiske statsministre. Under Danmarks besættelse var Venstre en del af samlingsregeringer. Efter krigen sad Venstre på regeringsmagten fra 1945 – 1947, med Knud Kristensen som statsminister. Fra 1950 – 1953 var Venstre igen i regering, denne gang sammen med det Konservative Folkeparti. Erik Eriksen var statsminister i denne periode. Ud over disse nævnte perioder sad Socialdemokratisk Forbund på regeringsmagten fra 1929 – 1968.

I 1968 kom Venstre igen i regering. Ved folketingsvalget i 1968 sad det Konservative Folkeparti, Venstre og det Radikale Venstre på flertallet i Folketinget, og de tre partier indgik sammen i regering. Radikale Venstre var det mindste af de tre partier, men det var alligevel de Radikales Hilmar Baunsgaard som blev statsminister. Blandt Venstres ministre i denne regering sad Poul Hartling som udenrigsminister.

Efter endnu to Socialdemokratiske regeringer kom Venstre igen til regeringsmagten efter Jordskredsvalget i 1973. Med 22 mandater fik Venstre et betydeligt valgnederlag, men Poul Hartling blev alligevel statsminister for en mindretalsregering bestående kun af Venstre. Efter Poul Hartling blev Socialdemokratiet igen regeringsparti. Socialdemokratiet og Venstre sad sammen i regering i et kort periode fra 1978 – 1979,

Fra folketingsvalget i 1977 og frem til 1990 lå Venstre stabilt på 19 – 22 mandater. Valgresultatet fra 1987, hvor Venstre fik 19 mandater, er partiets dårligste resultat til dato. Stabiliteten på ca. 20 mandater gjorde at Venstre ikke blev et af de største partier, hvilket gjorde det svært for dem af danne regering. I 1982 indgik Venstre i regering under de Konservatives Poul Schlüter. Dette samarbejde varede frem til 1993.

Venstre blev valgt ind i Europa-parlamentet ved det første danske Europa-parlamentsvalg i 1979, og har været repræsenteret med 2–5 mandater siden. Partiets bedste Europa-parlamentsvalg ved valget i 1999, hvor 5 af Danmarks 16 mandater blev vundet af Venstre.

Ved folketingsvalget i 1990 havde partiet formået at vende den lave vælgertilslutning. Ved valget fik Venstre 29 mandater og ved det efterfølgende valg i 1994 fik de 42 mandater. Partiet var igen blandt de største. I 1998 blev Anders Fogh Rasmussen formand for Venstre, og efter folketingsvalget i 2001, hvor Venstre vandt 56 mandater, dannede Fogh Rasmussen regering sammen med det Konservative Folkeparti. Fogh Rasmussen fortsatte som statsminister indtil 2009 hvor Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten.

Efter folketingsvalget i 2011 mistede Venstre dog regeringsmagten, men den blev genvundet efter folketingsvalget i 2015. Her blev Lars Løkke Rasmussen igen statsminister. Efter en kort periode som mindretalsregering med kun Venstre, blev Konservative Folkeparti og Liberal Alliance inkluderet i regeringen i 2016. Efter folketingsvalget i 2019 mistede Lars Løkke Rasmussen statsministerposten til Socialdemokratiet.

Efter folketingsvalget i 2019, hvor Venstre mistede regeringsmagten, blev Lars Løkke Rasmussen afsat som leder af partiet. I 2021 forlod han partiet og startede partiet Moderaterne. Jakob Ellemann-Jensen blev partiets nye leder, og efter folketingsvalget i 2022 indgik han i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Ledere

#LederPeriode
-?1870 – 1895
1Jens Christian Christensen1895 – 1924
2Niels Neergaard1924 – 1929
3Thomas Madsen-Mygdal1929 – 1941
4Knud Kristensen1941 – 1949
5Edvard Sørensen1949 – 1950
6Erik Eriksen1950 – 24 maj 1965
7Poul Hartling24 maj 1965 – 1977
8Henning Christophersen1977 – 23 juli 1984
9Ulle Ellemann-Jensen23 juli 1984 – 18 marts 1998
10Anders Fogh Rasmussen18 marts 1998 – 17 maj 2009
11Lars Løkke Rasmussen17 maj 2009 – 31 august 2019
12Kristian Jensen (a.i.)31 august 2019 – 21 september 2019
13Jakob Ellemann-Jensen21 september 2019 – 23 oktober 2023
14Stephanie Lose (a.i.)23 oktober 2023 – 18 november 2023
15Troels Lund Poulsen18 november 2023 – nu

Repræsentation

Folketinget



Europa-parlamentet

Regionsråd

Landstinget

Medlemmer

Nuværende medlemmer

Folketinget

Ministre

Europa-parlamentet

Regionsråd

Kommunalråd

 

Tidligere medlemmer

Folketingsmedlemmer

Stedfortrædere

Ministre

EP-medlemmer

Regionsrådsmedlemmer

Byrådsmedlemmer

Landstingsmedlemmer

Amtsrådsmedlemmer

Kilder

Partier